Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. JESU AANDIGE OPSTANDELSE
(Digteren af dette Værk paa sin Fjeldplet. Akadiel og Aander ovenover. Paaskemorgen.
Klokkerne kime nede i Bygden).
Digteren.
Ton, Klokke, paa Jesu Opstandelsesfest!
Din hellige Stemme
lyder saa smukt;
dog trænger den ei over Dalens Hjemme,
af Aasenes blaagrønne Belte lukt.
Og vilde fra Tempel til Tempel jeg gaae,
jeg skulde, før Foden
fremrak kun et lidet Afsnit af Kloden,
ved sidste Christtempel studsende staae,
forkuet, lavt, som paaknæ
foran en stolt spiirkronet Moskee.
O sørgeligt Syn nu efterat fast
to tusinde Aar er forløbne . .
Ak nei — over Himmelen krøbne
med Skildpadders Hast.
O Gud! var saa dit forjettede Raad?
Jesus maa skue paa Jorden med Graad,
hans blodvundne Salighed blive forgiftet,
om til Græmmelse skiftet
Thi se, som betagen,
stille nedslagen,
den christne Kirke,
uden at virke,
splittet i tusinde Sekter,
der Alle hinanden fomegter,
og Alle hade —
imod hinanden som Tistlens Blade —
er indskrænket end til de snevrede Grunde,
til Kysterne rundt om Vesthavets Sunde,
høitstegne Halvmaane vil den forunde.
Dog tør i Jesu Fædrenehjem
hans Kirkes Klokker ei klinge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
