Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
540 Digterverker.
ei tvivlende Tanke
over hans Bryn i Tvelys at vanke.
Hans Aasyn smiler
end meer forklart
end under Nadver og Himmelfart.
Apostelkredsen omkring ham hviler
kun indenfor
Johannes, hans Elskte, Maria, hans Mor,
og Hun, Serafen,
Veninden fra Barndoms- og Dødninge-Haven
— Men Aarene, som henrandt over Verden,
du tæller med spændte Forfærden,
eet for eet med blytunge Drøn,
Stenenes liig fra svimmeldyb Brønd
Hvad ere de vel imod Livet,
mod Tiden afmaalt for Kloden?
Totusinde Regndryp i Floden!
Totusinde Fnokker fra Sivet!
For Aandens Syn?
Totusinde Bølger paa Havets Bryn,
dukkende, svindende,
mens nye Tusinder ere oprindende.
Men, Skjald, for din ømme
sværmende Ve,
Aljorden idrømme
du forud skal see,
som om du Slummeren nød
i Himlen i Frelserens Skjød.
Du synes den varer i tusinde Aar,
skjøndt tusinde Slag dit Hjerte knap slaaer,
endskjøndt ikke længer
du vugger i Drømmenes Gjænger,
end Paaskedagsklokkerne lyde dernede
og kimende over Hjembygden frede.
(Berører Digterens Pande. Han slumrer ind)
Du synes hvert Sekel paa Paaskedagsgry
at vaagne paany,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
