Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 543
en Stjerne da ligt i Mulmets Ørk
Et Hav af Roser nu Højen bedækker.
De klattre ad Korset saalangt de ræikke,
og Korset synes i Høiden at træde
opløftet af de tusinde Spæde.
Men tys! fra Zion hvor yndigt det lyder.
Tonen af Sølv gjennein Luften flyder. . . (Slumrer ind)
A k a d i e 1.
Det sidste Sekund i Aarhundredet slaaer.
Fortæl nu hvorlunde det Mennesket gaaer!
Digteren.
0, hvor dog Alt ved Jesum forvandles!
Sjelene klarnes, Hjerterne lindes.
Slaver ei selv i Brasilien findes;
Jøderne ikke længer mishandles;
frie som Andre, ei meer de forblindes;
i Daaben de nu
aftoe den stridige Hu.
Hvad aldrig end skede i hundrede Aar,
i Østens Kirker nu foregaaer:
Kadier, Omraher,
Muftier, Mollaher,
Rabbiner, Muezziner
til Daaben triner,
og Taarerne stride
med Våndet dem triller i Skjæget hvide.
Som listappe een efter een ifra Tag,
men sikkert dog alle,
for Luftens Friskhed og Solskinnet falde,
døbes der Flere Dag efter Dag.
Europas Despotier ere forsvundne;
liig Laviner, hvorunder
den grønne Høi blunder,
de übemærkt smeltende ere henrundne.
Fristat nu bliver hvert Rige benævnt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
