Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 547
Digtcren.
0 herlige Fredens Skue!
Mægtige Strøm i Lysets Lue!
I Kirken ei mere Skilsmisse findes;
Alle med samme Christennavn bindes.
Katholik og Protestant,
Protestant og Katholik —
hvad En ei blandt sit Eget fandt
Han af den Anden fik.
En stor Synode
af alle Partier
har renset forfode
Dogmer og Ceremonier.
En Bibeludgave for Menneskeheden
er ogsaa bestreden.
Det er, som kunde man tænke
et tilsmudset Tempel i Bad at sænke,
og som om det, toet af brusende Hav,
forherliget opstod deraf.
Den sidste Pave — Gud glæde hans Sjel!
han slumrer nu i Vatikanets Kapel —
selv Forsædet førte i Bispernes Kreds,
og aflagde Spiir og Tiara tilfreds.
Kardinalerne derpaa, den Fyrsteskare,
de røde Kalotter som Offer frembare.
De selv sig funde
som Lys, der for langt indpaa Dagen brunde,
med ludende Væge
og Flammerne blege.
Kirken skal være nu underlagt
et Præsteskab lige af Rang og Magt.
Hvert Land har sine, af Folket kaarne,
saamange som Landet har Kirketaarne.
Resten sig skaber i fjerne Lande,
langs Orinokos og Maranhons Strande,
langs Irawaddys palmede Bredder
Kirker og troende Menigheder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
