Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fjeldstuen. 585
I mindes Jer Lepsen med sorgfuldt Sind.
Gid blot, naar I, Bønder,
skar Skræpperne sønder,
I slåp over Skibet en Nordostenvind.
Afsted! Afsted!
Bønder paa Bryggen.
Afsted! over Hav!
Det er Sorgernes Grav.
I fjerneste Vesten
begrave vi Resten:
i Skogenes Skjød
hvert Minde om Nød.
Nyt Liv vi begynde;
thi lad os skynde
os lugt herfra!
Her magert er Brødet,
men snehvidt og sødet
det falder i Mund i Amerika.
Dybt Jorden er muldet,
og Sølvet og Guidet
i Simpelmands Pung som i Riigmandens leer.
Ja heller i Døden
end hjemme hos Nøden!
Men Held os! Nyt Liv i Amerika er.
Afsted! Afsted!
(Chaluppen fyldes med Emigranter, og skal støde fra).
Repp. (Skrigende).
Holdt der! Er Passageer Helge Solaas med?
Thor (i Baaden).
Ja! Ja! See Selv! (Repp lyser Helge, Thor og Kari i Ansigtet
Kari.
Hør, Far, torde I lyse jer salig Kone i Ansigtet? Men nu,
da I seer, at han Thor holder Ord, at faae jer Datters Kjæreste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
