Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fjeldstuen. 587
til. Præsten har først igaar ladet mig vide, at du i et heelt
Aar har været i Landet, og at du ventede mig her.
(Sigrid sætter sig paa den mosbegroede Steen og arbeider paa at flette Helges Navn med
Grønt og Blomster. Helge og Capellanen staae foran hende; Helge paa hendes høire o: læn
gere frem paa Skuepladsen og Capellanen paa hendes venstre Side; altsaa tættere ved Coulis
sen, der forestiller Buskads, der bedækker noget de der Siddende. Den, som kommer ind paa
samme Side af Skuepladsen i Baggrunden, maa saaledes først faae Øie paa Helge, uden strax
at blive de Andre vaer. Sigrid vender sig noget imod Baggrunden, saa at hun, naar hun seer
op, kan blive vaer, hvad der foregaaer. De andre To vende Ryggen ganske til Baggrunden.
Helge maa staae saa vidt fra Steenbænken, at Sigrid har Rum til at springe op bag hans Ryg).
£1 e1g e (rystende Capellanens Haand).
O Sigrid, denne min Ven her, — ham skylde vi alt. Saa
snart min gode Mor havde underrettet mig om, at det stod til
mig selv at gjøre mig fri igjen, naar jeg efter Fars Løfte var kom
men ombord, saa var jeg ogsaa fri. — «Mand overbord» hørte
jeg nok man skreeg i Mørket; men efter nogle Tag var jeg
iland med de 100 Daler, Moer havde stukket til mig, til ved
Leilighed at løse Fars Ord ind med, om Nogen skulde have
at klage.
Sigrid.
Ha, du sprang i Søen, og svømte iland?
Helge.
Ja, efter min Sigrid. Og saa tog jeg min Tilflugt til denne
vor trofaste Ven i hans Logis i Byen. Han bifaldt min Plan
at kjøbe en liden Flek her paa Høifjeldet, men allerede paa
Hardangers Grund, og der at bygge en Stue. — Det gik raskt
fra Haanden — ja ofte træde jeg næsten at have havt over
naturlig Hjelp . . .
Capellanen.
Ei, Helge, Kjærligheden har Underkræfter selv.
Helge.
Alt ifjor Høst var jeg færdig. Men jeg maatte først friste,
hvordan en Vinter var at holde ud her, før jeg turde tænke paa
at Sigrid skulde dele det med mig. Og, Gudskeelov! Snee
fogene gaae over os, saa her er ret luunt og godt. Heller ikke
er der at frygte for Levemaaden, især siden jeg har faaet baade
Mors Rødsi og Guldblomma til mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
