Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 89
berømte norske Philosoph, som greb Leiligheden, da han sad
nikkende over sit næsten udslukte Helved, endnu lethargisk
beruset af den Opiumskaal, nogle lystige Viismænd, der be
søgte ham, da det qvældede mod forrige Seculum, havde iskjæn
ket ham. Da lød Varskouet fra den Trofaste, — den Gamle
foer op, gnikkede sine Øine, mens han mumlede Noget i Skjæg
get om Zoroaster og Augustinus (drømmede han sig ind under
deres Aarhundreder?) og nævnede Christus (dette synes dog
sært) og Confucius med en Eed, der kunde skræmme Christen
Grovsmed selv ifra at recensere; han karede op i Baalet, ståk
en Musicus og en Aagerkarl paa Spiddet, greb en Brand og
styrtede — Achates slog Døren op — ud af Helvede, for at
see, hvorledes det stod til i Verden nu ... Ak, ingen San
benitofest, ingen Excommunicationer, ingen høitidelig Over
leverelse af Sjel og Legeme i hans Vold, ingen Ordalier, intet
Sværd draget, ingen Fakkel løftet for at belyse Samvittighederne
og tilhugge dem med Sværdet efter Seierherrens, som Prokrustes
Gjæsternes Ankler, for at passe til hans blodige Seng. Kun
et udslidt Pavepallium saae han hænge endnu paa St. Peters
Stol, sværdvæbnede Barbarer og pennevæbnede , Hjerteløse
Diplomater rundt Hellas, rygende af Aske og Blod, Soldater i
Ministerierne, Ministre i Feldten, endnu Armeer (denne glim
rende Lænke imellem Attilas og det nittende, tyvende-tredivte
Sekels Dage) over den vide Jord, Skele-casserne tømte i Mis
sionærers Bug eller paa Guineas Strande, Wellingtoner, Villeleer
og Migueler som Grundloves Fortolkere, endnu Adelstand, som
det fyrgetyvende Aarhundrede vil finde i Historien med samme
Forbauselse, som naar vi finde et forstenet Mammuthscadaver,
hvilke Dyr vel have været for store, til at kunne komme ind ad
Arkens Dør i god Behold, og maaskee unaturligt ere avlede af
Giganternes himmelske Fædre (I Moseb. 6, I) ; og — han loe —
i de protestantiske Lande saae han en Reaction til Catholicis
men, og en behagelig mørk, Guds fordunklede Billed værdig
Augustinsk Theologie fremmanet fra Cathederne, for at lægge
sig som Støv paa Hjerterne, der nylig skjøde nervefulde iveiret
under Kampens Hæder, og paa Hjernerne, der lægges aabne
som Tavler i Verden, at Muserne kunne bruge sine Griffeler og
annotere smukt og sandt i dem, som i Vennens Stambøger, Alt
efter Enhvers fortrinlige Yndest aabne til Reflectionsspeile for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
