Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 Artikler og småstykker
med bankende Aarer, og — Mindet staaer der. Enhver troer at
have givet Modellen, Ideen dertil; thi han seer dets Træk i sit
Indre . . Enhver seer sin Broders og Landsmands Følelse frem
traadt i Dagens Lys, saa pludselig forstenet, at de mindste
Smiiltræk synes at svæve der endnu.
Isandhed, Hædersminder ere det eneste Adelskab og Rid
derorden Folket kan uddele, Der er ingen Forfængelighed ved
dem; vi vide ikke, om Aanden svulmer ved at see sig hædret
af et høihjertet Folk, der ikke lader Talenter qvæles ved Mis
undelse, men søger et sødt Berøm i at vise Verden, hvilke Dyder
og Frugter de kalde deres. Et Hædersminde er et skjønt Stam
gods for den hedenfarne Hædredes Børn. Leve de, som Fade
ren, bygger Nationen dem et nyt for deres Børn igjen, og adler
dem efter deres Død. Dette er en Adelstamme: Folkets
Historie dens Pergament. Hine Trondhjemmere foreslaae
hedenfarne Kroghs Hjemstavn, som den rette Plads for et
Minde; men der er hans Arne, Enke og Børn Minder nok, dk
Erindringen om ham, som Huusfader og Privatmand, mere sær
skilt henhører didhen, og trænger ei til bedre Tolk. Som Stats
borger er det vi ville hædre ham og da bør et Sted, som tilhører
hele Staten, nyde Æren. Skuepladsen for hans fortrinligste
Daad er dette Sted, Storthingssalen. Kroghs Buste, udhugget i
Marmor af vor Kunstner Michelsen, burde, efter Indsenderens
Mening, pryde denne. Ligesaa, for mere end Symetriens Skyld,
var der en tilsvarende Plads for Knudssøns. Disse ville staae
der, som de første Penater i vor Friheds Tempel. Det turde
hændes, at mange Taler stivnede paa Tungen, dersom man blev
en af Biisterne vaer, idet man aabnede Munden. De venlige
og runde gothiske Træk ville ikke kunne drive Gorgonekraften
videre, end til Taushed og Gaben. Men de staae der som det
synlige Udtryk af den Aand, der engang der besjelede dem til
at bære Skarpsinds Lynsværd og den redelige, sande Fastheds
Tordenskjold, som Cheruber for vore frie Rettigheder. De ville
mane denne Aand evig til Hallen, at lue over de Udkaarnes
Isser.
Indsenderen venter denne Sag behandlet med Opmærksom
hed af Landets Gode, da han veed, at den fortjener det, om han
end ikke skulde have været heldig nok til at vise her sin Over
beviisnings Sandhed. Han har hørt, at Trøndelagens Fortrin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
