Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 Artikler og småstykker
Lig en Cameleon den skifter Hud;
Skjøndt Ræv, den let en Mandsling bliver,
Og da sin sorte Ædder sprudler ud
Igjennem Løgnens Pen, hvormed den skriver,
Ole.
Nei Hans! Det ei kan være saa;
Thi boer han her blandt vore norske Fjelde,
Da har vi Lov — og denne maa
Den Frække for slig nedrig Ondskab fælde.
Lars.
Mig synes, du gjør bedst udi,
Til Hans faaer udtalt, at Du tier.
Desuden gaaer Du reent forbi,
At Fanden veed nok hvem han frier.
Hans. (vedbliver som før).
En Dag jeg træt af Jagten sad
Og hvilte mig paa disse Stene,
Og da jeg netop var alene
Jeg læste i et Morgenblad.
Til Enden kom jeg, men i Harm
Jeg Bladet rev i tusind’ Stykker.
Han Løgn paa Løgn med Smiger smykker!"
Saa raabte jeg. Da med en Larm,
Som naar I høre Tordnen buldre,
Jeg saae den haarde Steen at muldre,
Og frem at stige en Gestalt.
Det Uller var. Med venlig Mine
Han bød mig nærmere at trine;
Men jeg af Angst til Jorden faldt.
Som Æspens Løv saa skalv min Krop;
Men Haanden venlig han mig byder,
Hans blotte Blik mig Mod indgyder.
Min Ven", saa lød hans Røst, stat op."
Med salig Fryd jeg gjennemskuer
Den Harm, der i Dit Indre luer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
