Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 129
[OM EN ANMELDELSE AV J.M,HALS’S SØRGESPILL
KONG HALF"]
Morgenbladet 9. jan. 1830.
For en Tid siden saae man i dette Blad en Unavngiven med
en saadan nisk Forbittrelse angribe et lidet Sørgespil, Kong Half,
af en nyoptrædende Forfatter, J. M. Hals, som om han selv var
en Forfatter, der i 7 Uger havde trælet paa samme Emne, og
nu saae sig kommen i Forkjøbet. Undertegnede har læst Stykket
(hvilket Recensenter undertiden forglemme), og finder, efter sit
bedste Skjøn, at det ikke fortjener en saadan Omtale. Jeg kunde
sige, at det aldeles ikke fortjener en saadan Omtale (eller Skam
hutlen, som den er), dersom jeg ikke frygtede for at synes som
jeg vilde slaae over, eller optræde som en reen Modsætning til
Angriberen. At tie ganske med Stykket in publico var maaskee
det 1 Retfærdigste, og dermed kunde Forfatteren være tjent, da
jeg troer, tværtimod den Unavngivnes overspændte Ytringer om
vort hele Publicums rene Skjønsands, at kunne være vis paa, at
han i en stor og den virksomste Deel af dette, i Thevandscirk
lerne i de megetlæsende Fruentimmers og Jomfru-Karles svad
sige Kredse vil erholde den Godheds-raage paa Retfærdighedens
Strøgmaalsskjeppe, enhver Forfatters hemmelige Ahnelser og
Ønsker optaarne — o Caucasus — i det Uhyre. — At præke
Noget om Skaansomhed, Retfærd og andre Dommerens Dyder
for benævnte Stykkes Angriber vilde formodentlig, hvis man kan
kjende Dyret paa Maalet, i alle andre Henseender være for
gjæves, end i den, at vække endnu mere hans Harme imod mig,
som intet andet venter for disse Linier end en Gufs af samme
Natur, som den, der kom Kong Halfs Forfatter imøde ved hans
første lydelige Fodslag og Stønnen paa vort Parnas. Den dygtige
Dommer i Smagssager vi have inde i Christiania bør paasee, at
Stympere ikke fuske ham i Haandverket, og gjøre Recensent
navnet forhadt. At dette kan blive det i den Grad, at retskafne
Folk endog skjære alle Rec. over en Kam, viser Vignettet i et
af gamle Heibergs Ungdoms- men bedste Arbeider. De ædle,
fædrelandske Følelser, som man ikke kan miskjende under Styk
ket Kong Halfs ret paa sin Østerdalske godt saugskaarne og, paa
1 En saadan aldeles Taushed vilde ogsaa være det Retfærdigste i det Til
fælde, som nys har ladet nogle svenske og norske Masker optræde med lige
skamløse Nid- og Roesqvæder.
Artikler og småstykker. 111. I. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
