Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 Artikler og småstykker
Hvilken fordærvct Natur! og hvor fordærvelig ! Thi i hvor.
mange Bygder veed jeg ikke, at hine Papaer (hvem gammelt
Navn i Bygden, Vognheste, Karioler, Slægt, Titel eller blot By.
byrd skaffer en latlig Anseelse) alene ved deres Dovenskab,
stolte, uvidende Dorskhed og Hang til alskens dumme, men for
detmeste Vindesygen pirrende Forlystelser, have været til Hinder
for Sogneselskabers betimelige Opkomst ; og mon da — naar der
var et velindrettet Sognesamfund — Hungersnøden skulde nærme
sig og rase i Hjemstavnen? eller (naar bedre Mønstre ovenfra
gaves) et saa ustyrligt Forfængeligheds - Hang tåge Overhaand,
at skinnende Sider bedække den fillede Serk og Maven, hvor
Barkemelet og Halmstumperne gjære?
KARANTÆNETANKER
(Et Brev fra Siful Sifadda, dateret Clara Maria — Spithead 30 Juni 1831),
Alm. Norsk Maanedsskrift 1832.
Bekjæmp Ondt med Ondt: Karantæne-kjedsommelighed med
Kjedsommeligheden af at skrive et Brev. Jeg vil gribe til denne
homøopatiske Kuur, før min Ærgrelse virkeligen gaaer over i en
Cholera eller i en Galdefeber — noget jeg virkelig troer den
truer med, saasom vi, efter 3 Ugers haard Overfart, nu lænkes
her som Choleramistænkte midt uden for Ryde, hvorom Walter
Scott siger, at Den, som engang har seet denne henrivende Egn,
aldrig forglemmer den, hvorsomhelst han end siden omtumles til
Klodens skjønneste Lande. Jeg har tænkt at svømme i Land;
men — den fordømte Karantæneskonnert ligger der med sine
Kanoner, og blanke Marinere spadsere op og ned paa Dækket
med lange Musketdonnere. Men jeg har Spithead, Codringtons
Admiralskib, Flaaden — dette rule Brittania-chart — Portsmouth
og the garden of England for mig. Min Interesse er saa levende,
at jeg af en Slags glad Ondskab mod sig Selv vil sætte mig hen
paa Spillet, bortræsonnere den, sprætte Hul paa denne Forbau
selses Blære, som truer med at voxe til det uhyre under stedse
behageligere Kildren i sin Væxt, saa at den ikke, naar jeg ruller
ind i Paris, hævende sig under høi, uvilkaarlig Skoggerlatter,
strax skal løfte mig over de übeseede Herligheder fra St. Denis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
