Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 205
den har noget tiltrækkende ved sig, for Nedskriveren idetmindste,
og da den klarligen viser, at Historien ikke er andet end Reka
pitulationer, saaledes at man næsten kan falde for Alvor paa, at
Efterslægten vil indskrænke dens Studium til et enkelt Afsnit,
naar den erfarer, at man evindelig lærer det Samme af den, og
at den i sin Heelhed vil blive for vidtløftig for den menneske
lige, endog en mithridatisk Hukommelse. Denne Parallel er den,
som lader sig optrække snorlige imellem den røde og hvide
Roses, Birkebenernes, og de nuværende karlistiske og loyale
Kampe. Samme Fænomener af samme Bevæggrunde; ja neppe
er der Forskjel i Koloriten mellem disse Begivenheder. Men er
Historien, som dog skulde synes at maatte være den mest for
anderlige Videnskab, kun som en evig eensformig Bølgen, uden
at Stranden sees, hvorhen disse Vover bevæge sig, den ene vel
stundom lidt højere og mere kruset end den anden, men dog
alle støbte i samme Hvælvform og rullende een Vei, og uden at
man — hverken med kristeligt Øje, der kun seer 5000 Aar igjen
nem, og det selv med Doktorbriller, eller med et hinduisk, der
med naturligt Klarsyn vil gjennembore 50,000ders Dynge — kan
skimte hvorifra de udrullede begyndende deres Eensformighed :
hvorledes tør da nogen anden Videnskab fornægte hiin salomo
niske Dom? Filosofien ikke; thi den maa vel vide, at Plato og
Aristoteles høre mellem dens Mestere, og at disse havde sine
Mestere igjen. Theologien tør vel endnu mindre og vil det vel
endnu mindre, saasom den gjerne vil tælle Ahner og reducere
Alt tilbage under Nomadeteltet, til hvis Vise den sætter den yd
mygeste Stolthed i at appellere fra Nutidens berømteste Kathedre ?
Geografien? — nu vel, det kan dog vel ikke kaldes nogen Nyhed
at finde hvad der ligger, og har altid lagt under Solens Øje.
Mathematiken og Mekaniken? — Lader os sætte os under en af
de uhyre Obelisker og udgrunde dette Spørgsmaal, samt hvor
lunde slige Masser reistes og hvorfor saamange ligge i Støvet,
medens Mathematikere og Arkitekter klavre paa dem! Eller lader
os fra en Pyramides Top — ah ! vi glemme Spørgsmaalet af For
bauselse og hellig Gysen ; thi Isis staaer hos os med Stjernesløret
og med Fingeren paa Munden, og nedenunder see vi Aljorden,
og Keops’es svedende Trælle, og Ludvig den 14des dødtrætte
Skarer arbeidende paa Marlys Vandværker, som hine paa Møris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
