Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 207
tionsaktens Fødeland. I dette Politikens Mesterstykke saae dog
Solen noget Nyt? Jasaa! Slaae op i vore Sagablade og find
der, at vor gjæve Håkon den 7de Magnussøn har ogsaa skrevet
Hansestæderne en Navigationsact ! Men Norge havde da ingen
Blake, ingen Helt of the blue til at trykke Seglet paa.
Jeg har nærmet mig Hjemmet. Det forekommer mig som om
jeg vuggedes paa Florevaag. Nu — derfra erindrer jeg en yderst
naiv Historie, den jeg bringer Dig nu iminde som et godt Bilag
til min Sats. Det er jo nemlig vitterligt, at mangfoldige Udlæn
dinge have de mest bagvendte Forestillinger om vort Fædrene
land; ja igaar lagde hertil en brittisk Søeofficier, som — paa min
Ære — ikke vidste hvor Norge laae paa Kortet, men spurgte,
om det laae langt ifra Sverrig, om det hørte til Rusland, og som
endelig først maatte reise til sine Superiører i Portsmouth, før
han begreb, at vi ikke behøvede at berøre Danmark, som da var
koleramistænkt, og at vi heller ikke havde havt vor Kurs igjen
nem Kattegat. At samme latterlige Uvidenhed og gale Begreber
om Norge ikke er noget Nyt, eller en Følge af Norges Hensynken
i den danske Forenings Velfærds- og Æres-grav, eller af Ud
lændingernes ved de raskere Begivenheder i deres egne Lande
alene didhen vendte Blik — Det sees klart af Kardinallegaten af
Sabinas (eller Albanis) Tale over Bordet efter Håkon den 6te
Hakonssøns Kroning. Han erklærer, at han høiligen er bleven
skuffet i de forudfattede Meninger om Landets Raahed og Ussel
hed, som alskens Fremmede paa hans Vei havde indblæst ham.
Han siger, at han nu saae Guds Overflødighed for sig, og her
lige og lærde og fiintdannede Mænd og Damer, og den mest
levende Færdsel og Handel, han havde seet, i dette Land, hvor
man havde sagt ham, at han kun vilde træffe Lidet og Slet af
det Første, Intet af det Andet, og kun et Liv i Stæderne, som
kunde lade sig ligne med Utøis Kravlen paa en i Solvæggen hen
kastet Tiggerfille. Saa omtrent var det. Og erindre dig hertil
de kostelige Taarer, som den skotske Ridder ved Magnus Laga
bæters Kroning og Ridderslag fældte af puur Rørelse over at
slige prægtige Ceremonier og saa statlige Riddersmænd fandtes
i et Land, om hvilket man sagde, at slige Herligheder aldrig der
havde fundet Sted.
Saa da i det Daarlige som i det Herlige — intet Nyt skeer
under Solen. I det Smaa som i det Store — intet Nyt skeer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
