Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236 Artikler og småstykker
Forbryder mod Stat og Menneskehed? Deres ærbødige Tjener
formener, at Deres Oprippen af denne dumme Aabenhjertighed,
herleder sig fra det Oppositionsbladenes Princip, at tåge kun fat
paa de Carnailler, der ogsaa ere politiske Carnailler. Jeg holder
mig saaledes overtydet om, at De vilde ladet Proc. Praem ifred,
dersom De ikke havde havt i politisk Henseende et Horn i Siden
paa denne Mand. Pas Dem imidlertid for at faae et Horn igjen
med Justitiabilledet selv indsvedet paa Knappen, naar han (upaa
tvivlelig, dersom Fortjenester lønnes hertillands !) bliver Hoved
stadens Politiemester! Thi den eneste Last, som dette Dyds
mønster har, er Hevngjerrighed, som dog kun bevæger sig under
alle Lovens Former. Jeg spørger Dem imidlertid med hvad Grund,
De kan drage Proc. Praems politiske eller — som De formodentlig
vil — statsborgerlige Characteers Agtværdighed itvivl. De maa
have glemt Hans Trumfsexten mod det kongelige absolute Veto,
da det stundede til Thingvalg. De maa have glemt hans Cano
nade i Morgenbladet mod Rævbælgmageren, efter hvilken, da
Røgen drev væk, man saae ham staae igjen paa den tappertfor
svarede Vold, reen og skinnende og sejersmilende, med Lunten
i Haanden — ogsaa da det stundede tilthings — beredt til at
nedskyde Enhver, som endnu turde raabe: Rævbælg! Rævbælg!
Men De synes kun at erindre, at en af de tiloversblevne ladte
Kanoner, blot ved et Luntefeilgreb, gik af imod de stakkels
Sammensamlere af Chr. Kroghs Aske og imod Syrinxfløiten, der
snart blæses fra den Kant og snart fra den Kant, alteftersom
Vinden blæser paa Økern. Der maa ellers starblinde Øine til
ikke at see, at kun Fiinfølelse og Beskedenhed da styrede hans
Haand. Thi vel maatte han vide med sig Selv, at, fik Normæn
dene først Smag paa at reise Æresstøtter, da vilde det ikke
vare længe, før Turen kom til ham, og at der reistes en, enten
der, hvor han steeg først iland eller der, hvor han saaatsige har
sin Hule, med en Indskrift, som kunde lokke Taarer af Efter
slægtens Øine, altid behængt med Krandse af g-Ran, Ulv-efod
mose og andre Urter, hvis Best-andighed Evigheden forgjæves
pßøver, samt omringet af Rævesaxe eller et spydfOrm-et G-Elen
de-r, saaat ingen kßænker eller Synder-river Folkets H-Æders
støtte. Skulde nu Den, der prydes med saa mageløs en Be
skedenhed, prale af sin Snuhed, naar hans ædle Bevæggrunde
ere saa lette at finde? eller, skulde det ikke uendset tillades
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
