Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 255
kring var Ild og Lue, ansaae han det for Pligt, at bede de Store
og Mægtige ogsaa der at betænke, hvad de skylde for den Fred,
hvori de leve; og at, bede dem, lægge paa Hjerte de sande Aar
sager til og Betydningen af Tidens Tegn. Han bad dem, ei at troe,
at de Folkebevægelser, som ryste vor Verdensdeel, alene vare
tilfeldige Følger af Mængdens Avind, vilde Begjær eller ildesin
dede Indflydelser. Der findes ingen Slumphendelse, fortfoer Ta
leren, men et retviist Forsyn, som gaaer dømmende og straffende
gjennem Tiderne. Den sande Aarsag til det Store og Vigtige i
Verden findes ikke udenom os, men i vort eget Bryst. Taleren
formanede til et Indblik i Sjelens Dybder. Der laae kanske Ræd
slernes sande Grund i Hjertets Haardhed og Uretfærd, i Stands
og Kundskabs-overmod ; i den gudløse Foragt for Menneskeret og
Menneskeværd 1. Betragtede man, efter slig Prøvelse, Tidens
Tegn, da skulde man deri see Forbudet for Sandhedens og Ret
færdighedens Sejer, StandsskrankernesFald for de værdfulde, usmin
kede Samfundsdyders Ophøjelse paa den tomme Daarskabs, den
tankeløse, barnagtigt pralende Forfængeligheds Ruiner, for den
Mdkomne Erkjendelse af Menneskeret og Menneskeværd, for Ly
sets uhindrede Virksomhed: for Tilkommelsen af Guds Rige paa
1 Efter en mindre Maalestok ville vi anføre exempelviis Pariserfolkets indtil
Lysten at sønderslide de landsforræderske polignacske Ministre drevne For-
bittrelse over disses Udaad, og Stockholmerfolkets Blodhevn paa Grev Fersen,
der havde sit Udspring fra den retfærdige Uvillje over hans, ifølge Mistanke,
havte Deel i Christian Augusts formeentlige Forgiftelse. Dersom Christiania-
folket eller endog ved Leilighed Agershuuses Slaver tynede den bekjendte Com-
mandant Baron Wedel — mon ikke en saadan Gjerning eller, rettere sagt, For-
brydelse udspringelig herlededes fra denne Mands egen ofteviste barbariske
Ringeagt for Menneskeret, Menneskeliv og Menneskeværd ? Noget saadant lader
sig vel ikke befrygte af vore rolige, paa Nakken traadte, Skarer; men — lader
os tænke os — at Disse væltede frem, og krævede Ret, og tog den, om den
den nægtedes: Lovens Aand, den retfærdige Vilje, gjennembruser Massen, den
fnyser i dens Raab, mens Lovens Bogstav lukker sig inden sine Permer. Lige-
ledes, da i Christiansand Roligheden forstyrredes i f. A. ved virkeligen vold-
somme Udskejelser — hvad var det, som oprørte Mængden indtil at begaae
disse? Den almene med retfærdig Harme ledsagede Mistanke, at en formeentlig
Mordbrænder, fordi han ansaaes at være af den højere Stamme" og maaskee
Øvrighedspersoners Omgangsven, ikke vilde vorde behandlet som saadan af
dem, hvis Pligt det var. Folket paatog sig blot at minde Disse om deres Pligt.
Da dette var gjort med Følge traadte Borgerne selv tilbage, og kun den bittre
Følelse af den almene Mangel holdt den fattigste Classe endnu i Bevægelse et
Par Dage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
