Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 259
brand Manderud. De tonsætte betydelige Storvaltse, pragtfulde
Marscher, Adagioer og deslige. Sørgeligt er det, at, ogsaa i disse
Snillets Egne, fremmede Marodere sætte sig fast, fortrængende
Landets Børn og Landets Musik! Sørgeligt er det, at ingen tåger
saadanne begavede, fattigere Medborgere under Armene, og letter
dem frem til den Plads, de odledes til d. e. i et nationalt Skuespil
huses Orchester, i et Conversatorium for vor nationale Musik!
Sørgeligt er det, at under al denne det fornemme Tokskabs
Musikrasen, intet sandt frembringende Tonesnille der fremhæver
sig; men at Alle bøje sig som ydmyge Elever under Harlekin
Virtuosers Bue! Sørgeligt er det, at vor nationale Musik, der
stempledes af Naturen med ligesaa ejendommeligt Præg og Krav
paa Opmærksomhed, som den tyrolske og skotske, skjænkes saa
liden Opmærksomhed! Dog — det kan ikke være anderledes:
den største Deel af vor fornemmere, mere slebne Almeenhed,
og isærdeleshed den Deel af den høgere Stamma," som angiver
Tonen, er ikkenorsk; men Udlændinger, der hidlokkedes under
Landets forrige hjælpeløse, selvstændighedsløse Forfatning, da
det laae som et Aat, hvorpaa alverdsens Spyefluer satte sig, og
lagde Æg, eller og er den den af disse Æg udkrækne Yngel.
Jemte med denne, der ellers kan være agtværdig nok, staae de
bybaarne Normænd, der aldrig have hørt Luur og seet en Fjeld
gjente, medhensyntil Ringeagten for det Ejendommelige i norsk
Snille og særegent for dennes Yttringer igjennem Tonekunsten.
Men vor Tid kommer ogsaa" sagde de Danske, da de Selv for
Engelskmanden maatte ødelægge deres prægtige Skibsværfter, —
vor Tid kommer ogsaa!" —
Ved Professor Hansteen hidbragtes fra Finland IV2 Pot af en
egen, skalløs, særdeles drægtig Byg kaldet, efter den høiasiske
Bjergkjæde Himalaja, hvor det trives i en stor Høide over Havet
og altsaa i koldere Egne, Himalajabyg." I feed Havejord ved
Christiania har det givet efter Dibling, 264 Fold; ligesom og en
liden Udsæd ved Røraas havde det heldigste Udfald. Paa Tøien
opelskes den større Deel til Sædefrøe. laar har smaae Forsøg
med Mais slaaet heldig af paa flere Steder.
I Danmark har Landhuusholdningsselskabet holdt flere Præmie
pløininger. De holdes paa store Grønsværmarker, hvor Stykker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
