Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 269
dan tilsinds, og at det skal lade sig gjøre ogsaa at indgive de
Norskbaarne, med Tiden og fortsatte Anstrængelser", den samme
Characteer. Derfor maa der tidlig indaandes Disse Foragt for
egne Frembringelser og Mistroe til egne Kræfter. Derved kan
vel en Normand med Aandskald til at fremhæve en selvstændig
norsk Skjønliteratur forhindres og beredes en üblid Bane; men
man forglemmer, at en eneste saadan Flamme, der er uqvælelig,
maa qvæles, dersom den ikke skal ødelægge hvad de med Møie
og planmæssigen have arbeidet. Det er derfor, at de Danske,
under disse for dem, hvor glimrende de end synes, dog bedrage
riske Tider, medens deres Planer synes i fuld Fremgang, medens
vi ikke synes at kjende nogen anden end dansk Literatur, be
møie sig med at faae en Lærerpost i Skjønvidenskaben oprettet,
for at fordærve os de unge Slægter, og under Skin af Patrio
tisme bebreide Statsstyrelsen, at den ikke yder Kunsten" for
tjent Opmærksomhed. Da vilde man, formodentlig af en Dan
sker, af en af Vaudevillemesterens Elever, fra vore Læresale
høre Forelæsninger over Kong Salomon og Jørgen Hattemager,
over Andersens Fodreise og andre den danske Skjønliteraturs
lignende Prydelser, og vor academiske Ungdom vilde fordærve
sig den frie æsthetiske Følelse ved at disputere om sligt Non
sens, som om der skulde mangle eller ikke i et Folk poetisk
Stof og Liv." Er der en Digter, saa vil han nok vide at finde
sit poetiske Stof; men prosaiske Øine, selv bevæbnede med alle
Lærdommens Briller og den til Videnskab gjorte Æsthetiks Mi
kroskoper, ville ikke kunne finde det. Kun poetiske Kunstnere"
have en fast Liste over Tingenes og Begivenhedernes poetiske
Anvendelighed.
En fremmed Literatur vil ikke kunne acclimatisere sig i et
fremmed Land. Kun hos Enkelte vil den finde Gjæstemodtagelse.
Kun i Vinduerne trives Heliotropen og andre sydlige Væxter hos
os — ligesaa trives hos os den danske Skjønliteratur kun i en
kelte Byernes Huse, medens den er fremmed og vansmagelig for
Folket selv og for Mange blandt dets Dannede, der med Uvillie
see hvor godt den danske Egennytte staaer sig ved at have gjort
Norge til en Afsætningsplads for dens Bogladedynger, men med
Haab see hen til den sig nærmende Tid, da Mængden af nærings
løse norske Studenter vil afgive dannede Skuespillere, der kunne
fortrænge de Fremmede, som det norske Publicum — omend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
