Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 277
Danmark Norge omtrent som i Fabelen Aben Kattens Labb til
at rage Kastanjerne af Ilden med. Undertiden blev stakkels Puus
stygt sveden, som f. Ex. da Sarpsborg, Opsloe og Hammer ginge
op i Røg; men, fik den Kastanjerne ud, eller ramtes der noget
i Feldttoget, da maatte Norge med blodige Næver tåge det for
Danmark. Forat slippe nogenledes ud af de Kniber, hvori den
svenske Carle-Mandhaftighed tidt og jevnt satte Danmark, skar
dette friskvæk dygtige Stykker af Norge og puttede i Gotha
lejonet. Flere af de Krigere, hvis Laurbær Danmark brystede
og bryster sig med, vare Normænd og havde lært deres Tapper
hed hjemme. Kunstkammeret (Museet) og Bibliothekerne i Dan
mark berigede sig med norske Skatte. Og en meget stor Deel
af Forfatterne i de skjønne Videnskaber tilhørte Norge, og norsk
Aand raadede i deres Værker. Disse Forfattere udgjøre over 1/s
af de egentlige Danske — et Forhold, der især medhensyntil de
faae Normænd, som nøde videnskabelig Dannelse imod Danske,
er meget stort —og opnævnes her: J. N. Bruun, H. Bull, G. Faye (?),
C. Frimann, P. Frimann, L. Holberg (saa god som 40), B. D. Prahl,
C. Pram, J. Rein, P. C. Stenersen, T. Stockfleth, E, Storm, C. B.
Tullin, J. H. Wessel (saa god som 10), J. Wibe, J. Zetlitz. Til
Vederlag for alt dette fik Norge Æren af Navnet: allerkjærligste
Søsterrige".
Da Norge ikke noksom kan beklage sig over de fleste af dets
forrige dansk-norske Konger, ja over alle Oldenborgerne, und
tagen maaskee over Christian 4de, og der altsaa, men især ved
Drotnavnet Frederik, klæber übehagelige Erindringer, saa fore
kommer det at være besynderligt, at man holder fast ved disse
Erindringer i flere af vore Byers Navne. Vi burde kaste Frederik
bort af Frederikshald o. s. v. ; kalde denne By med dens gamle
Navn: Halden"; kalde Frederiksstad Sarpsborg", Universitetet
ikke Frederiks" (thi han gav det ikke med Godvilje) men Norges
eller Norsk Universitet."
Forat faae varige Lys, dyppes Vegen engang i Olie, helst Mad
olie. —
Kaalorme ødelægges enten ved at lægge nogle af de smaae
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
