Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 315
FOLKEBLADET
No. 13. Tirsdag den 27de Marts 1832.
Ak Himlen sig forbarme!
(jeg kan for Skratt ei bare mig)
nu vil den Arme
den Daarskab efterabe, som
eies kun af Riig.
OM VEIGRØFTERNES NYTTE
(Indsendt).
Grøfter ved Siden af Landeveiene eve paa de fleste Steder
et nødvendigt Onde. Et Onde kalder jeg dem, fordi de koste
meget Arbeide at danne og vedligeholde, og for det andet fordi
de afstedkomme Ulykker især i mørke Nætter. Men dette Onde
er et nødvendigt Onde, saasom, uden det, et større Onde i det
mindste paa mange Steder vilde indtræffe, nemlig at Veien visse
Tider af Aaret vilde blive til et fuldkomment Morads og saaledes
ufremkommelig, übrugbar. Den sidste Lov om Veivæsenet siger
meget viselig, at Grøfter kun skulle anbringes, hvor de ere nyt
tige og nødvendige. Den burde have lagt til, at Veibestyrerne
skulle være særdeles opmærksomme paa, hvorvidt Grøfter efter
Jordbundens Beskaffenhed og Terrainets Beliggenhed maatte be
høves eller ikke, og ikke fordre, ikke taale dem, uden hvor de
befindes absolut nødvendige, ikke alene fordi de, som sagt, ere
et Onde i sig selv; men fordi de paa sine Steder mere skade
end gavne Veien, i det de, naar Jordbunden er løs, foraarsage
Kløfter, som skjære tvers ind paa Veien, Selv paa Leerveie med
Sandfyld og brede og dybe Grøfter ved Siderne er Føret i Op
slags- og Regntiderne saa slet, at man altid nødes at drage Grøf
ternes Nytte ogsaa her i Tvivl. Ogsaa er det troligt, at disse
dybe Grøfter giver Tjælen mere Magt at trænge dybere ind og
ned i Veien end ellers vilde være Tilfældet. Men da man nu
engang har Grøfterne, maa man søge at drage saa mange For
dele af dem, som mueligt, og gjøre sig dem saa nyttige som man
kan, for al den Møié, de have kostet, og aarlig koste. Den Nytte
man tildeels allerede har, og endnu fuldkommen kunde have af
dem om Vinteren, er maaskee større end den de gjøre om Som
meren, og det var herpaa Indsenderen vilde gjøre Vedkommende
opmærksomme. — Det hænder nemlig meget ofte, at Oplands
bonden, som reiser hjemmefra i godt Slædeføre, naar han nærmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
