Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356 Artikler og småstykker
FOLKEBLADET
No. 24. Tirsdag den 12te Juni 1832.
Tak Dadleren! Han gavner meer end tyve
Lovtalere, som lyve.
SPRÆTT I VASFAD
(En Fortælling)
Alf og Ole, to vakre Gutter i Blommealderen, tjente hos deres
velstaaende Frænde ; dog meest for Datteren Karis Skyld — hun
som var jevnaldrende med dem og behandlede dem begge med
lige Frændevenlighed. Medbeilere have skarpt Øje til hverandre,
og Ole troede snart at have mærket, at Kari gjorde mere af den
livligere Alf. Hun blev vel ved at smøre lige tykt paa Æfta
svælgen til dem begge, og klappe i Hænderne og lee saa hun
sank i Knæ, naar den stærkere Ole basede Alf i Sneehougen:
men hun havde tregange efter hverandre ladet sig styre af Alf:
togange til Kirken og eengang til Bryllup, og da havde Ole, som
kjørte bagefter, lydelig hørt, at de havde sunget sammen den
hele Vei. Han skjønte nok, at Alfs Sangstemme passede sig
bedre til Karis, men han skjønte ikke hvorfor Alf, fordi han
havde havt den Fornøielse at styre Gjenta, tillige skulde have
den at dandse første Dans med hende, somom Styringen den
Miilsvei var et Besvær, der burde belønnes, da dog Ole havde
maattet styre gamle Moer, og dog dandsede bedre end Alf.
Saa stod det til. Skyflekker lagde sig for Oles Øine, saa han
neppe saae Bryllupslysene. Men Hauk over Hauk" tænkte han
med en Blanding af Harm og Glæde, da han saa Kari nægtede
Alf den samme Dands, hun strax efter med skinnende Velbehag
turede ud med den fra Top til Taa byklædte Skriverbetjent. Alf
saae nu i sin ret vakkre rød- og grønstribede Vest med totenske
Knapper kun som en forrædisk Fahne, der drog over med al
hans Lykke til det seirende Silkebanner, som han saae flamme
i Betjentens flunknye Vest af Storgadens smukkeste Modetøij
og naar han saae det stive, nydelige Halstørklæde, som skinnede
om Blæksmørerens Hals, saa qvaltes han næsten af sit eget : det
forekom ham blot at være en Skurefille. Og tænkte han paa
Dandserens fløjelsfine mellemblaae Kjole, hvorpaa Kari just nu,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
