Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 411
haand, og hvor Natten er saa mørk, at den endog kan paaliste
den offentlige Justits en liden Luur. Man har derfor intet imod,
at Mænd, som den offentlige Mening forlængst havde brudt
Staven over, af de uhyre Valser, som denne Kraft sætter i Be
vægelse, skydes ind under Pressen, og der knuses; men fordi
man uden Forskrækkelse hørte den falde ned over Florenz, Praem,
Pind og deslige, hvilken ærlig Mand seer vel uden Harme Skum
leren at berede Hædersnavnet den samme Skjebne, og ved et
let Træk at lade Pressens Vægt, gjennemdrønende Norden, sprøi
tende i Sværte og Edder, falde over det uplettede Rygte, paa
den Retskafnes Hoved? Er det ikke Vanære og Sorg, at det
synes som om et Hang til offentlig Bagvaskelse udbreder sig,
saa at der ikke er mange Bygder uden Een eller Anden, der
sætter en Ære i at yttre det? Vee, om en rolig Tid kan op
klække saadanne Planter i Mængde — da skal den Bund være
mager, hvori det norske Navns Æretræ slog sine Rødder i Arilds
old, og vi skulle see dets rene Blommer, som vi troede drev
som Stjerner over vore Hoveder, at falde ned som Papirlapper!
Det er denne samme Aand, som indblæser ærlige Almuesmænd
Had og Misundelse mod Embedsmændene overhovedet, fordi disse
føre en anden Levemaade, der og vel undertiden ogsaa er af en
noget skarp Modsætning samt fordi de have hørt eller muligens
erfaret, at der i Embedsstandens formeente Lykkeland ogsaa
findes braadne Kar. Det er denne Aand, som uden næsten at
kunne klore et Navn, gjerne vilde udspænde sine mørke Vinger
over Thingets Bænke, forvexlende disse Ærgjerrighedens Gjøgle
billeder med Ideen om et Thing, der, uden at give Slip paa de
overvægtige aandelige Kræfter, som hidtil har hævdet det og
Forfatningen, tillige søgte en passende Grad af demokratisk
Styrke. Det er denne Aand, som ikke indseer, at i vore Dage
bestemmes Graden af denne Styrke alene af Oplysningens, og
at denne bestaaer for den norske Bonde i noget ganske andet
end i at have slugt den hansholstiske Viisdom. Det er denne
Aand, som gjør deslige, kun som Styverfængerie fuldkomment,
juridisk Mikmak til sin Bibel og Eenskillings-Offerdecretet til sin
Catechisme, som den kan paa sine Fingre. Det er endelig — om
endskjøndt mangfoldige lignende Træk staae tilbage — den samme
Aand, som fryder sig ved Pressens Vanære og Næstens Sorg,
der ikke tåger i Betænkning trodsigen at slænge Skillinger til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
