Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420 Artikler og småstykker
tigere er den historiske Samlinie, man har trukket imellem Jacob
Stuart i England og Skotland, som den Iste i hiint, den ste i dette.
Herhen kan ogsaa ansees at høre, at Kongen benævnes i norske
Documenter til Sverige og Norge", hvorimod det vel burde lyde
omvendt.
Efter Dette, anmode Vi (thi det er visseligen flere Normænd,
som dele disse Tanker.) Hvilkensomhelst af det vordende Things
Mænd, som maatte heri være enig, om at søge følgende Forslag
til hine Uskikkers Ophævelse fremmede:
1) Unionsflaget forandres saaledes, at det værdigere betegner
Norges Plads i Foreningen.
2) H. M. Kongen benævnes paa de norske Mynter, i norske
Documenter, fra Prædikestolene og ellers ved offentlige Hand
linger, som Carl Ilden Johan.
3) H. M. anmodes i Adresse om at sætte dette i Kraft, samt
om at ville skrive sig, hvor han handler som Norges Konge,
først som Konge i dette Land, (eller maaskee saaledes: Vi
Norges grundlovmæssige Konge Carl den Ilden Johan, Konge
til Sverige, de Gothers og Venders, o. s.v.).
Hvis man tør sætte Liid til Norske Skipperes Etterretninger,
saa skulle de Norsk-Svenske Consuler i de Middelhavske Havne
tillade sig at nedtage med Magt det Norske Koffardie Flag, saa
fremt en Skipper har heiset samme. Forholder det sig saa, er
det heel besynderligt, at vedkommende Skipper ikke har klaget
til den Norske Regjering over en saadan Fornærmelse; thi ikke
nok at det — formeentligen — maa betragtes som Vold, saa er
det tillige en Fornærmelse imod Norges Lands Høihed, hvis lov
mæssige Koffardie-Flag er det Trefarvede, imedens det saakaldte
Unions-Koffardieflag ingen Hjemmel har, hverken i Grundloven
eller i de borgerlige Love. Men saasom disse Consuler vel ikke
torde handle saa egenmægtigen paa egen Haand, saa er det
sandsynligt, at de maae have et Slags Hjemmel dertil, i en eller
anden Ordre fra den Svenske Regjering; thi vi kunne umuligen
troe, at vor egen Regjering kunde være svag nok, til at give sit
Samtykke til et for Nationen saa fornærmeligt Bud, der i Ud
landene maa stemple Norge som en Provinds af Sverrig. Vi op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
