Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker424
vårede strax Gutten mod at slippe den strax tilvands, og bad
ham at lægge et Dækken paa til Natten. Elsker han Dyr, tænkte
jeg, men ikke Menneskene, da maae disse svart have fornærmet
ham, og lagt sig om at rykke enhver Spire til Kjærlighed af et
Hjerte, som er saa rigt derpaa, at det ikke kan undvære en
Gjenstand. Han havde en barsk Stemme, men den klædte
Manden vel. De klare, næsten svømmende Øine, passede dog
bedre til den Forstand, der laae udbredt over Ansigtet, end til
dets Alvor. Han er hverken suur eller en Nar, tænkte jeg. En
hyggelig Stue. Grundloven i Glas og Ramme paa Væggen over
en verkenbetrukken Sofa, en smuk Birketræes-Skjænk, en ditto
Comode og Chatol, Krohgs og Knudsons Portræter, nogle Blom
sterpotter i Vinduet — hvilke tydede paa qvindelige Hænder —
udgjorde dens fornæmste Prydelser. Nogle Landhuusholdnings
skrifter og et Par Politiske af en god Aand laae paa Bordet,
Ved at blade i dem saae jeg at de hist og her vare mærkede
med Blyant. Den Mand maa være fædrelandssindet, tænkte jeg,
og læse med Forstand og Tænksomhed. Derom overbeviiste mig
ogsaa de Samtaler, vi førte lige til et Par Væverstole, som hid
indtil havde givet den eneste Lyd i Huset pludselig forstummede,
og et Par unge Piger traadte ind. De hedte Jomfruer, men vare
dog uden falske Krøller og klædte i Værken, men i det fineste
og smukkeste jeg har seet. De forhøjede Glæden over deres
Tilstedekomst ved at bringe os baade fortræffeligt 01 og et Glas
Punsch, da Tid var. Aftenen henrandt paa det behageligste, i
munter Samtale uden at have omtalt en eneste Roman. Det
vilde da sagte lidet have nyttet; thi de tækkelige Piger vare kun
bevandrede i Historie og Geographi og Naturhistorie; men at
de ogsaa vare dygtige Skrive- og Regnemestere, det viiste mig
en Huusholdningsbog, som de skiftesviis førte ; og at deres Hæn
der forstode noget, det fik jeg baade at smage og see. De slåp
mig nemlig ikke før de havde viist mig hele forrige Vintervirke:
nyt Sofatræk, Kjoletøier af de smukkeste Mønstre, Klædning til
Fa’er, og Duge med baade Træer og Rosetter i.
Faderen var rask i sit Omdømme : ret Ingeborg — sagde han,
klappende den Yngste paa Kinden — men væv mig slig en Kjole,
som du vov til din Comfirmation ! Nu? bliver hun ikke ordentlig
rød af Skam over at den Fremmede skal høre, at du stod til
Comfirmation i Værken? Han er ikke slig". Nei, Fa’er ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
