Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker12
roligt Skin paa de grønne malte Gardiner, hvorpaa Kaffedam
pens Skygge gjenteer sig i livlig Bevægelse.
Men hvor den er uhyre! hvor synes den at rulle og at røre
sig? Den ligner et af sin Grav opstigende Gespenst, reisende
sig langs Tapetet, bøiende sig under Taget. —
Ha! den løbende Pen, hvis Spragen var den eneste Lyd, stand
ser — de smaae tindrende Øine bag Pulten blinke til Siden, for
følgende Skyggens Bevægelse. Men de forstenede Træk med
Munden livnes atter: — det er jo kun et Spøgelse fra Kaffe
koppen, og ikke et, der klæbede ved disse Papirer med det
usynlige Blod paa. Denne væltende Sky er jo ikke belivet med
Aand — er jo ikke Dunsten af de Taarer, hvormed de Skades
løsbreve engang beduggedes, hvori Manden med Pennen roder.
Dog maa Kaffekoppen bort. Nu er det godt, nu gaaer Pennen
atter. Men paa den hvide Kaminvæg reiser sig atter Gespenstet.
Forbandede Kokke! Hvad har du indkoglet din brændende
Kaffe? Den maa drikkes ud. Nu er det godt, nu gaaer Pennen
atter. Men den nerveangribende, blodbevægende Drik opdamper
fæle Skygger i Mandens Indre, vækkende, forenende sig med
dem, som huse der før, Hvad er det? den flittige Mand ved
Pulten befinder sig ikke vel. Det maa være af den stærke Kaffe.
Sved glimrer frem paa Panden som en Nordlysbue paa Nat
himlen, og Stemmen skjælver. Manden iler til Vinduet, lægger
sin Pande mod de kolde Ruder — endnu synes den blege Dag
rand ikke at have løftet sig. Den synes kun at være en Revne
i Vinterhimlen, hvorigjennem al dens Storm og Fog udbrister.
Manden længes efter Selskab. Døren maa op til Sidecabinettet,
hvor de uskyldige Smaae sove, og Hun, der ofte har kysset det
Sted, hvor hans Hjerte banker, og sagt: hvorfor skal Verden
miskjende dette Ædle, som slaaer saa roligt? — Ah! de røre
sig alt. Nu er det godt, og Pennen gaaer atter. Den sprager
høit: Det var et lykkeligt Kneb, som faldt Manden ind med en
Henrykkelse, der lader ham bruge bare Forkortelsessving.
Uskyldiges Selskab er opmuntrende. Daggry er hyggeligt og
Genifostres lykkelige Fødselsstund. Spøgelser ere Tant. Taarer
dunste kun eengang. Usynligt Blod er Nonsens. Kaffe giver
heldige Tanker, og vækker ingen anden Geist end den, der boer
i Hjerneskallen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
