Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 15
lem graae Duer, at den ene Ravn hugger ikke Øinene ud paa
den anden.
Men da han gik, syntes et kulsort Ravnpar at spænde sig ud
i de ellers matte Øine, og i Øienhaarene laae en klar sammen
flydende Taarerække, der gjorde samme Virkning i hans sorg
fulde Ansigt, som hiin hvide Dagstribe under den mørke Vinter-
himmel.
For Jesu Christ, hvilket Øie! Hvad mon Manden vilde?"
tænkte Procuratoren, da han rullede Gardinet op, at ikke Sul
tan holder slige fra Gaarden?"
I Selskabet hos Procuratoren samme Dag bragtes følgende
Spørgsmaal paa Bane: Kunne Almuesmennesker føle, tænke,
elske, græde? Det besvaredes med 20 Nei mod 2 Ja. En
aldrende Frøken meente, at saadanne Folk" kunde neppe med
Billighed frakjendes visse Drivter, som stundom havde mere
end man skulde kunne troe" af noget vist forædlende Aandigt;
men Procuratoren troede at kunne bevise, at de aldeles ikke
kunne tænke, og at de mangle visse Følelser, som ellers ere de
egentlige Menneskers" Særkjender, saasom Erkjendtlighed o.
fl. Dog meente han, at man, hvad denne Følelse angaaer, altid
selv kunde rette paa dens Mangel. Saadanne Menneskers"
Graad holdt han for at være en Kjertelsygdom.
Men et Fyg af Bleghed, som ikke Gjenskinnet af det Viinglas,
han just førte til Læben, betog noget af sin Hvidnen, foer over
hans Kinder, da han sagde dette: — Ravneøinene med den glind
sende Taarebrem skinnede ham imøde saaledes som udenfra,
da han rullede Gardinerne op. De funklede i det mørke Port
viinglas med Skumperlerne om. Han vovede ikke at drikke det,
forat ikke de glødende Øine deri skulde fortære hans Indre.
Gid de Slags Mennesker da for sig selv havde Indbildnings
kraften med alt dens Djævelskab!" sagde Procuratoren ved sig
selv, og fandt Leilighed til at slaae det forhadte, mørkøiede,
taarekrandste Glas i Ovnen, fordi der var kommen en Flue
deri," hedte det. Men Procuratoren tænkte paa Fluekongen selv:
Han der kan gjøre sig stor og liden.
(Fortsættes.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
