Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 25
Hertil føie man og 2det, 12te, 13de, 14de, 15de, 18de og 20de
Vers, som alle ere, hvad man kalder smukke Vers. Og Ind
senderen behøver vel neppe at nævne flere Exempler paa Recen
sentens Villieblindhed, end dette, at han, forat kunne hugge løs
paa Slutningslinierne i 19de Vers, forglemmer de isandhed dei
lige foregaaende Linier i samme Vers:
Din Himmel Hellas, den var klar og blaae.
Alene paa den skyomfylte Klode,
Mens Tyranniets Natgestalter stode
Rundt om, man dig en Lysoase saae,
Dette Epitheton Lysoase" overstraaler alene flere loca humida
vel arida, hvor de skulde findes.
Kommer nu hertil det behagelige Metrum, Frisindet, som har
lagt Forfatteren Pennen i Haanden, og de flere prydende poeti
ske Blomster, som f. Ex. om Lafayette:
Hans Livs Ledsager hænger ved hans Side.
Han blomstret og afblomstret har i Feldt:
saa vover Indsenderen at paastaae, at Stykket hører til dem,
som med Behag lade sig læse. Og da det er Faa givet at skimte
den sande poetiske Genius, hvor den findes, saa er Indsenderen
vis paa, at Mange med ham virkelig have læst det med Behag,
og at disse fremdeles ville erklære nærværende Indsenders Om
dømme forat være deres. Herved være ligesaavel sagt, at disse
Manges Dom ikke overveier hine Færres, som, at der ogsaa
imellem disse færre, med poetisk Sands Udrustede, vil gives
dem, som troe, at Staven ikke bør brydes over angjældende
Product, der baade har ovennævnte gode Egenskaber og har hiin
Læserfleerheds Bifald. Det afgiver ligesaa liden Grund til en
god Mening om Rec. Dygtighed som literair Dommer, at han
med et Slags Haan omtaler dem, som fremhente Ord efter Al
muesproget eller det egentlige norske Sprog. Det burde ikke
undgaaet en literair Publicist, at disse Ord alene fremsættes
foreslaaende til Antagelse. Og det er ikke at skrive for Drenge
stuerne, men snarere for de Lærde og for Akademierne. Saa
danne Mænd skulle approbere de Ord, som de see norske For
fattere, saaatsige instinctviis, fremsætte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
