Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 Artikler og småstykker
111
Da Bygageren gulnedes, klang atter Felen i Oles Huus. Samme
Glædeslyd derinde; samme Glædesskyer dampende udaf Døren.
Der var bleven holdt 3 Auctioner efter de 3 Executioner, og
atter var der udtaget 10 Spd. for hvert Møde af Procuratoren
den Dag. Men Ole stod ikke ved Skigaarden; heller ikke var
han inde eller i Græsbakken. Siden han havde sagt til Procura
toren: stel dere hvorledes dere vil," da Denne dikterede til
Protokols: At mod Reqvirentens Fordringer havde Debitor Intet
at erindre," havde Ingen seet ham inde; og siden Jølsros blev
solgt for 5 Spd., og Procuratoren fik den brune Hoppe for 10
og Rødsie for 6 Spd., havde heller Ingen seet ham ude paa
Gaarden. Men Besætningen, Løsøret, Vesle Olas Vuggegaver
og den lystige Dands i Sørgehuset gik ligegodt. Der var nok af
Brændeviin, Mjød, Kager og Caffe at faae for Skillinger af andre
Folk i Kjøkkenet; og inde i Kammeret dråk Procurator og Auc
tionsmester Ouden en Panacee paa Reisen, medens de slog
høiest Træf om Guldringen og Firemarksdaleren, som Procura
toren sagde var god til en Bostonjetton.
Men netop som Procuratoren strøg Vesle Olas Guldring, og
Auctionsmesteren Sølvdaleren, med Hullet i til at hænge om
Halsen, til sig, mens man inde i Stuen skurte op til en ny Galop
pade og med vild Jubel hilste en nys ankommen Tromme, der
skulde forestille Bas — hvinte et Skrig rystende op fra Dalen,
saa at Galoppade, Fele og Tromme standste med en saa øieblik
kelig Taushed, at man hørte Klingren af Vesle Olas Guldring,
der undslap Procuratorens skjælvende Fingre, og, sirklende
længe paa Gulvet, forsvandt i et Rottehul.
Snart afbrødes Stillet af forvirret Talesurren, Allarm som af
heftig Trængsel, Hulken og Udraab. Man hørte Fiolinkassen
at slaaes igjen, og mangt et kom Anne! kom Mari — Jesu
Navn lad os gaae!" Auctionsmester Ouden stod lyttende ved
Klinken, klemmende Sølvdaleren i Lommen med svedige,
klamme Fingre. Procuratoren — Gud veed hvad han gjorde
med Vindøiet, der vendte bort fra Gaardsrummet; men bort
ønskte han sig for længe siden, og sagde adspredt: hvad Fanden
er det? hvad Fanden! vi skulde reist for længe siden."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
