Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 35
Cultur, som Historien ellers fortrinsviis giver; og med sin Vidt
løftighed, som omfattende ogsaa Historiens Hjælpevidenskaber,
og sin behagelige og, saavidt Historieskriveren kan tillades det,
bedømmende Fremstilling, indlister den netop dette historiske
Overskue, som er Hovedsagen. Der bør sættes en Grændse for
den Overfladiskhed hvormed Examinandi til Studentprøven have
troet at kunne hjælpe sig i denne Videnskab, og Lassens Historie
bør kunne fordres af en Student, saaledes som en aandrig og
forstandig Examinator vil have historisk Viden gjengivet. De
geographiske, archæologiske og literaturhistoriske Oversigter,
som Lassen har, ville ogsaa være Studenten som Philolog til
nyttes.
At fremhæve Noget særskilt i et Værk, der heeltigjennem er
saa godt, er hverken værd eller ganske let; dog forekommer
Fremstillingen af Plebeiernes og Patriciernes langvarige Stridig
heder os fortrinlig udført. Aristides og Themistokles Charak
terer ere ogsaa særdeles heldige tegnede. Fremstillingen af
Monarchiernes Oprindelse og Væsen er ligesaa bestemt og klar
som den af Republikernes; dog indsees ikke Rigtigheden af den
Anmærkning, som Pag. 31 beretter, at Danmark gjør en Und
tagelse fra de øvrige Monarchier, som ikke skyldende en erob
rende Magt sin Oprindelse. Denne maa jo være noget andet
end et fredeligt Skifte af Dynastier? Naar Forfatteren tåger
den franske Revolution under Behandling, haabe vi, at vi skulle
høre et franskt (eller europæiskt) Omdømme istedetfor det sæd
vanlige forvanskende tydske (eller russiske) hvoretter man er
vant til at anskue denne Begivenhed og dens Charakterer. Saa
ledes troe vi t. Ex., at det Begreb man almindelig har om Robes
pjerre tildeels er feilende. Man kjender lidet til hans Penge
uegennyttighed, og idet man troer paa Fremmedes Ord, at han
kastede sine Øine paa cidevant-Mademoisellen, fortier man det
factiske Modbeviis, at han kun prydede sit indgetogne Liv med
en Snedkerdatter, som han ægtede. Det er skadeligere end
ellers, om Republikkens Koryfæer sættes i et falskt Lys hos
Ungdommen. Guillotinerædselen vil formindskes, naar man
underrettes om, at i vore Dage, under Spaniens Ferdinand og
hans Alba d’ Espagne, have Flere maattet bløde i nogle Maa
neder end i et af Skrækperiodens Aar. Dog vi føle det upas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
