Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 Artikler og småstykker
Seer man ned igjennem Aaspalleen, synes Jomfruen i den
høihalsede Kjole at sidde i et af de sortrammede Vinduer. Men
det er bare den gamle Kat, som sidder paa Bogen om Qvindens
Bestemmelse," og leger med Valerian-Æsken. Engang hændte
det dog, at Proprietariussen traadte frem fra den skumle Stues
Baggrund, løftede Piis op, og slængte Bogen ud af Vinduet
med et rasende Blik op til Harildstad. Gud veed hvad Pro
prietariussen tænkte!
[OM WELHAVEN OG DISTICHA MOT HAM
I STATSBORGEREN.]
(Indsendt.)
Statsborgeren 6. okt. 1833.
Af og til i længere Tid har Statsborgeren indeholdt Disticha
imod en usel Rimer, uretfærdig Kritikakler og opblæst saakaldt
Skjønaand, der benævnes —n. Et af de sidste skildrede ham
tillige som en paafuglefjedret Allike. Lad nu end saa være, som
det er, at Personen, der menes, er Student Welhaven, der har
gjort alt sit til forat gjøre sig saaledes bekjendt: saa maa man
dog kjende lidet til ham, om man ikke antager, at deslige An
greb netop tjene til det modsatte af deres Hensigt, der vel maa
være den at lære det middelmaadige Talent at vurdere sig selv
og Übeskedenheden at holde sig mere tilbage. Han skal nemlig
upaatvivleligen deraf indbilde sig, at han deler den Lod, som
oftere er Geniets, at være et Maal for Misundelsen. Han skal
troe, at han ikke destomindre hemmeligen anerkjendes. Han
skal forvexle den nagende Anskuelse, at ingen norsk Student
gad være Ham, fordi det skulde koste ingen Ven at kunne have
og istedetfor Videnskab, at maatte lære det lidet hæderlige
Haandværk allesteds daraussenfra at plukke alskens kritiske
og æsthetiske Floskler, med den kildrende Indbildning, at Fleer
heden af hans akademiske Staldbrødre holde ham for et Sekular
lys, hvis Straaler vel falde Alle i Øinene, men hvis Buehøide
der skal Skarpsyn til at maale; og som det ikke kan falde Nogen
ind at ville naa. Og om et letsindigt Tvevers bebreider ham et
politisk Sindelag der er uværdigt en norsk akademisk Yngling, da
skal Han, langtfra at skamme sig, forglemmende sin indflydelses
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
