Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 79
dige Stand, som med den lovgivende Magts Bekræftelse, har
æsket Formandskaber i Bygderne og for Amterne, og erklæret
Menighederne istand til at benytte disse, kan aldrig mangle de
redelige, skjønsomme og retfærdige Mænd, som udfordres til at
øve Voldgiften. Holder denne Sæd i Ære! Thi den er et Klenod,
der kan sættes af ved Siden af dem som, Grundloven omslutter,
og en dyrebar Arv ifra Fædrene. Disse havde sine Lagmænd
og Bisiddere efter en Indretning, som lignede i Frisind de Engel
skes og Franskes Eedsvorneretter, (Noget Vi endnu mangle,
men maae erindre at faae); men Fleerheden af sine Sager
afgjorde de ved privat Voldgivt, udenfore hine offentlige Dom
meres Omraade. Det er muligt, at Islænderne i saa Henseende
vare uklogere end Normændene, idet de hendroge Alt til
Thinget, forførte af en Processyge, som synes at have henhørt
mellem dette livlige Folks Almeenlyder, og, udviklet fra først
åf af Høvdingernes Hevngjerrighed, at have fundet et villigt
Tønder i et Folkegemyt, der i Ildighed og dog Fuulhed lignede
den vulkanske Jordbund med de snigende Flammer under Isen,
hvorpaa de traadte. Normændene vare anderledes, fordi de
vare sindigere og ærligere end disse, af Vulkaner opfostrede
Frænder. De vidste at komme overeens mellem Voldgivtsmænd,
før det kom til de store Kredse paa Thingene; ja det synes selv,
som om de gjorde sig Umage for, ad Voldgivtens fredelige
Udvei, at unddrage det Offentlige Sager, som dog efter sin
Natur henhøre under dettes Paadømme. Dette maa man nu ikke,
og de sidste Ord i ovennævnte Lovartikel forbyde det; men den
menneskelige Billighedsfølelse, Forsonligheden og Christenkjær
ligheden forbyder endnu strengere at berige de forbryderske
(criminalistiske) Sagers Registre. Her maa Fornuft og Følelse
enes om en Udvei, som dog maa være bedre end "Tyveskaalens"
— denne, hvorved Almuesmænd enes om at tilgive en Tyv, og
tie stille med hans Bedrivt, mod at han gjenleverer, erstatter
eller erlægger mindelig Bøde, og til Pant paa disse Overeens
komster tåger i en Slump Brændevin, som fælleds opdrikkes
af Tyv, Bestjaalne og Mellemmænd.
Vi bør etterligne vore Fædre i alle deres Dyder, og holde alt
Godt, de have efterladt, i Ære. Men mellem deres Dyder var
Lyst til en aaben, kort, billig og venlig Maade at afgjøre Rets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
