Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 103
tilforn, men som maattc tabe sig mellem et kjæmpende Folk.
Vi ville nu ikke kalde det nogen Kunst, men en Skjønsomhed,
der er Geniet naturlig.
Till Kongen" og Cadettsång" høre, ihvor vakre end, ikke
til Tidsrunor." Men desbedre de følgende Digte: det tusind
aarige Riket," Frankrige" og Europa." Frisind, Kraft, Høihed
og politisk Klarsyn charakteriserer dem alle. Disse Egenskaber
og den hvasse Sandhed klinger i Linjerne til Frankrig:
Hvad blef din Julisol? En vattenbubbla blott,
som sprang itu.
Hvad blef din Julidrom! Ett luftigt skimmerslott,
som ren forsvunnit nu.
Hvad fick du, att från dig du en Bourbon forskot?
Du fick en an.
Och for den strom af blod, som ur ditt hjerta flot,
en Julifest du vann."
Hvad menskligheten vill, det står med eldord det
i hvarje barm;
En sanning år hvart ord, och hvarje sanning vet,
att den har hjeltearm."
Man har bebreidet Digtere, der behandlede politiske Emner,
Mangel paa Følelser eller rettere paa Følsomhed. Men er det
ikke netop Dybfølelse at tolke Menneskehedens Krav? er der
noget mere rørende end f. Ex. Profeternes Klager over Fæd
renelandets Fald efter de medborgerlige Dyders Undergang,
eller en Rhigas Veraab over det trælbundne Hellas eller Pohlens
Gravsange? Ingen Ingeborgs-Klage, ingen fordums eller modern
Pyramos og Thisbe rører os idetmindste saameget; og vi ere nu
engang tilbøielige til at fremhæve utile dulci." Ridderstad viser
i Edvard,Edvard och Welika," at et romantisk Digt af den dybeste
Følelse, uden at tabe dennes Sødhed, kan erholde høiere Farve
og Styrke ved at gjennemvæves med en interessant belærende
politisk Begivenhed. Og han har tilfulde vidnet, at den ædleste
Poesi ikke nedlader sig, men forbliver i sit eget Omraade ved
politiske Emners Behandling. Det er saaledes, at Digteren skal
erholde den Indflydelse og Betydning i Samfundet tilbage, som
usle Beilere til Døgnets Gunst, og de, der satte ,Underhold
ning" alene som sit Maal, have ladet gaae tabt. Med den ære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
