Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 Artikler og småstykker
Sæd skulde have kunnet vise sig. Men Hykleri skal ikke være
Blomsten paa denne stormsaaede Klinte, En saadan Tyv skal
lade sig gribe og bekjende grædende; en saadan Morder skal
ikke tørre Blodet af sin Dolk. Derimod kunne alene Laster,
opvoxne indtil Modenhed af en i sig selv giftsvanger Hjerte
bund, frembringe Hykleriet, der netop forholder sig til Forhry
delserne, som disse til Lastefuldheden, Charakteren eller hiin slet
artede Bund. Denne udfolder sig i Forbrydelser. Hykleriet ud
vikler sig af disse; og dette fremskaber igjen nye Forbrydelser,
der forholde sig til hine primære, som luftige Dæmoner til Men
nesker. Man tænke sig Lastefuldheden som Jorden, Forbrydel
serne som Athmosfærens Dampe, Hykleriet som de deraf dan
nede Skylag, og paa disse, der ombue Jorden som en hvid huul
Klode, bevægende sig Skygger af Mennesker, — fra dem opsti
gende andre Dampe, kort, alt gjentagende sig under en tredie,
fjerde Skyklode. Stedse finere, essentiellere, mere diaboliske
fremgaae Lasterne af Hykleriets Grader som af et ondt Væsens
Distillationsapparater.
Selv det almindelige Hykleri lægger sin Triplicitet, ja Mange
dobbelthed for Dagen i sit sædvanlige Ræsonnement: jeg skal
være en Skurk; nei, 1) er jeg ingen Skurk, 2) er jeg ikke værre
end andre, 3) er jeg en brav Mand, 4) er jeg en lidende Engel.
Dette er en Optaarnen af Forbrydelser mod Sandheden: først
afdisputeres denne, hvad den veed, saa bindes den noget istedet
for paa Ærmet, saa sættes den en Natluve paa, og saa knibes
den i Næsen og overantvordes Forbandelsen som Usandhed.
Men hint Prægnante i Hykleriet viser sig tydeligst i Sikker
heden i den Dristighed, hvormed ny Udaad forøves, men da
ikke længer som udsprungen af Grundsletheden, men af Hyk
leriet selv, der er bleven en egen, høiere Natur. Da er det, at
man skammer sig for sig selv ved simple Laster og Ugjernin
ger: de maae virtuoseres. Som Bygmesteren, Pillar paa Pillar,
reiser Miinsteren somom Jorden ei længer var Grundvold, iler
Hykleren fra Kunst til Kunst, Høide til Høide i sin Slethed.
Han hader et Menneske, han ødelægger det; — det er let og
plumpt; men det interessante deri bliver at faae Verden til at
troe, at han elskede det inderligen, og at det ikke er hans
men den Dræbtes egen Kniv, som sidder i Hjertet. Foragt for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
