Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 175
ikke maa bære sine Farver, d. e. dem, som betegne hans Fæd
relands Selvstændighed og politiske Ære, men meget mere
Andres Farver, og det slige, som synes at antyde en Uselvstæn
dighed og Underdanighed ved hans Fædreland, som ikke har
Tilvær?
Ja saalidet har den efter Grundloven og Foreningsvilkaarene
Tilvær, at selv den Skik, fortrinsviis at nævne H. M. som Konge
i Sverige, maa kjendes utilbørlig, undtagen maaske i de fælleds
diplomatiske Anliggender. En svensk Historiker, Bruzelius,
dømmer om den, at den er egnet til at vække Misnøie hos Fol
ket. I sin Sverges Historia siger han om Fælledsstyrelsen under
Magnus Erikssøn Smek, som han nævner i Sverige den Iste,
mens han i den norske Historie hedder den 7de, at svenska
Regjeringen sokte ock att afboja alla anledningar til missnoje
hos Norrmånnen. Norges Namn sattes framfor Sverges i de
bref, som angingo Norge. K. Magnus vistades ofta i Norge" —
o. s. v. Det er paafaldende og beklageligt, at hine, i andre Hen
seender raaere, Tider skulle overgaae vore i politisk Fiinfølelse,
og i en Artighed, der ikke er mere end skyldig.
Men hvorledes hjælpe paa disse Mangler? Det er Pligt. De
gnage paa Unionsbaandet. Meget staaer til Nationen at gjøre.
Samlet kan den virke igjennem sine Repræsentanter; disse paa
Regjeringen. Enkeltvis kunne Borgerne — og det er Pligt for
ærlige Normænd, der have Følelse for Nationalhæderen —
virke dertil ved at skye hiint Unationale, ved ikke at bære de
unationale Mærker og Farver, ved at bruge i Skrivt og Tale
alene de Navne og Tal, som, efter Rigets Selvstændighed og
Forfatning, ere de alene rigtige. Som det nu er med os i disse
Puncter, er det enten til at græde eller lee over, at vi i vore
Samqvem tale og jubilere om en Selvstændighed, som ikke tør
vise sig, eller ialfald ikke kan vise sig med Anstændighed, for
Verden. Nationalæren fordrer Opmærksomhed. Den existerer
ikke længer saa snart man tør undlade at vise den denne. Selv
Despotierne driste sig ikke til at berøve sine Underdaner de
Mærker paa Nationalære, som engang levede med deres Frihed,
og som de fryde sig ved. Og hvor tomme de i saadanne Riger end
ere, tør de dog være Asken efter en Frihedens Fønix, hvori de
kare længselfulde efter at denne dog engang maa opstaae. Selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
