Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 179
bedsmænd opførte sig godt baade før og under den Tid, da
enkelte Norske ogsaa begyndte at ansættes i Danmark.
Rec. negter ikke, at det, han fandt sig beføjet til at dadle ved
Haagenstads Tale, vakte Tvivl hos ham om Gehalten ved H.s
Fædrelandssind; men Forsvareren distingverer ikke rigtigt, naar
han angiver Motivet at være fordi H. vovede,vovede at tænke ander-
ledes og frimodigen at yttre hvad han tænkte." Erindres ret,
saa lod sig af Rec. Yttringer slutte at han havde Motiver til
sine mindre gode Tanker om H.s Fædrelandssind ogsaa udenfor
Materien quæst. Inds. vil mellem disse anføre, at H., da Byfoged
Christensens Forslag om lettet Postforsendelse for literære
Sager skulde sættes under Votering, ved at gaae ud efterat have
overværet Debatterne, suspenderte sin Stemme i en Nationen
uendelig vigtig Stund og Sag. Forslaget faldt som bekjendt ved
een Stemmes Overvægt. Grindal fra Søndre-Throndhjems Amt
afgav det sidste deciderende Nei. Mørket seirede. Et Tab over
gik Fædrelandet og Civilisationen — et sedligt Tab, hvormed
intet materielt lader sig ligne.
Forsvareren gjør idetmindste Rec. Uret, naar han synes at
tilskrive denne Forsøg paa at vække Uvilje og Had mod det
danske Folk. Rec. er ikke gaaen udenfor det forbigangne Histo
riske, og under dette er Folket blevet überørt. Heller ikke troer
Inds., at Andre, der have fældet samme historiske Omdømme,
have tilladt sig noget saa formasteligt. Høiden er vel, om man
har ladet Bebreidelser falde over, at et Folk, der besidder saa
megen Intelligents som det danske, har kunnet finde en despo
tisk Regjeringsform passende for sig. Men sligt Yttrende viser
et Sind, der vil Danskerne vel; ligesom Indførelsen af udtryks
fulde Ord af Almumaalet, at man vil det norske Sprog saa vel,
at man taaler Bondeord paa dansk, og paa et Viis som Forfatter
devoverer sig selv, forat berige det, var det endog kun med faa
af de Sprogguldkorn, der klinge i Almumund. Braatak monner
Kjæmperen lidet, men Sagen selv, Forbedringsideen staaer sig
derved, og denne Udvidelse i Skrivtsproget, som Tiden maa
fuldbyrde, fremmes end snarere. Rakt mod Maalet" er et
Tænkesæt", som sømmer sig de Aander, som vaknede" med
det gjenopstandne Norge, fandt Sproget for armt og trangt, og
Midler derimod. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
