Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182 Artikler og småstykker
saavidt over det Hele, at Fremskridtene staae i fyldestgjørende
Forhold til den Grad af Energi, som man medrette forudsætter
hos Standen, og som altsaa bør findes deri. Spores over det
Hele ingen Fremskridt, staaer Oplysningsværket stille — da er
Tingen klar, at den behørige Aand er borte fra dem in corpore,
der skulle drive det. Dette er et Særsyn, og det saameget mere
overraskende som Statens Forfatning, dens Borgeres egen kap
pende Stræben efter Oplysning, Tidens høirøstede Krav derpaa
og enkelte Medbrødres Exempel synes at maatte fremmane hiin
bortvegne Aand, hvis hellige Ild er sluknet. Men nu Grunden
hertil? Den fælleds Grund for dette Onde, som erklæres fast
almindeligt? Isandhed vanskelig at opgive. Hvor jeg sætter
Undersøgelsescompasset synes det at pege paa noget Subjectivt,
paa en Mængde Modificationer, men som dog maae være eens
artede trods deres Udseende, da de afgive samme Resultat.
Dette Fælleds tør ikke sættes i en almindelig Frygt for at drive
Oplysningen videre, end de Religionssætninger, som de ere for
bundne til at indpræge Folket, og som, tildeels i den ufuldkom
neste Form, ved de paabudte Elementærbøger skulle gjøres
gjældende, kunne tillade for at bestaae. Heller ikke kan det
sættes i, at det Offentlige meddeler Oplysningsværket for lidet
af sine Kræfter, om end dette maa indrømmes; thi Undtagelser
vise, at det dog lader sig drive med de Kræfter, det har faaet,
videre end det paa de fleste Steder drives — ikke at omnævne
hvor der er Sind til Opoffrelser, og hvor en udmærket Person
lighed virker.
Intet af Dette angiver nogen almindelig Grund. Dog maa der
være en, og det en naturlig og undskyldende, da Folkelærere
ikke mangle om hvis gode Vilje og Evner man ikke kan tvivle,
men som dog i Tingen virke lidet mere som Skolemænd end
de altfor Mange, hvem man maa fråkjende enten begge eller
den ene eller anden af hine Egenskaber. Der maa da være et
almindeligt Tryk, noget Tilbagekuende, hvorunder Fleerheden,
og selv hine, som ikke gjøre sin Godvilje gjældende, maae lide;
— ikke et uovervindeligt Tryk, men dog et, som er stærkt nok
til at holde ganske gode Pund i Jorden, og til at hemme den
Energie, som falder i Fleerhedens Lod. Med al øvrig Sinds
forskjel, saa mangeartet denne maa gives i saa talrig en Classe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
