Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 185
theologiske Materier. Imidlertid angaae dog disse alle Men
nesker, og vi vide ikke paa nogen sikkrere Maade at meddele
os til Fleerheden paa, end igjennem denne Presse, uden at nære
mindste Tanke om at Materiens indre Værdighed derved skulde
forkleines. Vi nødes ogsaa dertil, da vi ikke, som visse Folk,
der neppe alle ere saa eenfoldige som deres Tro, have enten af
egen eller fælles Casse Raad til at slænge vore Tanker ud i
Tractatpjecer. Heller ikke skulde en Opsats som denne erholde
Plads i det theologiske Tidsskrivt, som her udgives, efterdi
dette, da vor Hensigt er at meddele Prøver paa den Lære, som
deri gives, vilde komme til at vanzires af Gjentagelser. Desuden
have vi ikke tænkt, at give disse Linier det videnskabelige Til
snit, som det hører til Tidsskrivtets Politik at iklæde sine Ar
tikler.
Det er Hr. Pastor Wexels, en Mand af Lærdom og uplettet
Charakteer, som igjennem ovennævnte Tidsskrivt for Kirke-
Krønike og christelig Theologie, planmæssigen søger at udsprede
de sværmerske religiøse Meninger, hvorunder det er ligesaa
bekjendt at han lider. Under Navn af den ægte gamle, ,(hi
storiske Christendom" skulle de gjøres tækkelige, og de theo
logiske Galskaber, som have forvirret endeel Gemytter i Dan
mark, og forledet Grundtvig og Lindberg til at spille smaae
Luthere, ogsaa trænge sig frem her. Vi haabe dog, at den almene
Fornuft sidder fastere, end at den lader sig rokke af de aandløse
Fortolkninger, de vrange Lærdomme, som under Christendom
mens eget Navn saaledes skulle gjøres gjældende. Vi haabe,
at de foragtende Udtryk om Fornuften, og om hvad man kalder
Naturens og Tænkningens Love" ikke vinde Bifald uden maa
skee hos dem, som kunne troe sig tilsidesatte ved Meddelelsen
af hiin ypperste Gave. Vi haabe, at Fleerheden har formegen
christelig Ydmyghed til at istemme Hr. Wexels’s: gjerne taalte
vi at lide Forsmædelse og Forfølgelse med vor Herre og Mester"
— hvori han med klare Ord sætter sig og Sine ved Siden af
Christus i fortjenstfulde Lidelser, og hvori da den Sværmere
egne Stolthed klarligen udbryder. Og vi vide med Vished, at
Menneskehjertet i Almindelighed af blotte Naturen besidder
mere Kjærlighed end den der produceres af den wexelske Chri
stendom. Den Haardhed i Domme, denne tillader sig, er nemlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
