Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 187
deligt eller kirkeligt Samfund kan finde Sted mellem vor Kirkes
ærlige Medlemmer og dem"; og hvor han fortfarer, tydeligen
opfordrende til kirkelig Skilsmisse: Gud lade en saadan
Uærlighed, en saadan Sandhedens og Løgnens Dragen i Aag
sammen mere og mere forsvinde, saa Skilsmissen og Uforligelig
heden mellem begge Parter — kan blive aabenbar for alle, og
ingen til Skade for sit aandelige Liv skuffes ved en Fred, der
er ligesaa falsk, huul og tom, som den saakaldte Humanitet og
Tolerance, man vil gjøre til dens Moder." Isandhed en chri
stelig Bøn til Gud! Men det er rigtignok ogsaa saa, at Hr. W.,
Pag. 11, 10 L. fran. erklærer, at Han og Hans have deres egen
Gud, om hvem de da og bedst maa vide, hvilket Sindelag Han
kræver af sine Dyrkere, og i hvilken Aand og Tone Bønner til
denne particulære Gud bør være affattede. Jødedommen, Je
hovaiseringen heri behøver ligesaa lidt at udvikles nærmere som
det modbydelige Egoistiske. (Math. 23, 13).
Den i Tidsskrivtet ofte yttrede Ringeagt for Tænkningen og
dennes Frugter, Haardnakketheden hvormed enhver fornuftig,
endog meget tilbageholden, Fortolkning af religiøse Dunkel
heder, ja den Banlysningsaand og Tone hvormed ethvert saa
dant Forsøg afvises (cfr. 1 Cor. 14, 20; 2 Petr. 3, 18; Joh. 8, 32
og flere andre Steder, hvor der paalægges os at randsage og
saaledes voxe i vor Christendomskundskab), samt de ivrige For
svar for Djævlens Personlighed og den i Christentroens mør
keste Tider indtagne Lære om Christi Nedfart til Underverdenen,
hvilke Lærdomme forlængst med Afsky ere forkastede af alle
Kirkelærere, som ikke ere reent blindede af Tro, og satte ud af
den geistlige Læretale, fordi de vare satte ud af Almeenhedens
Ideer — Dette troe vi betegner tilstrækkeligt nok, at Tids
skrivtets Sag er Sværmeriets, Taabelighedens og Mørkets. Skal
den endnu hedde Christendommens, da bevare Gud os for slig
Christendom. Men at der er ligesaa lidet Christenc/om heri som
Christensind i hiin Skjældetone og i Fordømmelserne, vilde ikke
være vanskeligt theologiskt at bevise. Før Øieblikket forbyder
den Modbydelighed, vi føle for al Disputats med religiøse Zelo
ter, os dette Arbeide; — nærværende Linier bære noksom
stylistiskt Præg af at denne Følelse tynger vor Pen. Kun det
være sagt, at vi, saafremt vi overvinde Ulysten, vilde netop søge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
