Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 203
og Keilhaus Landsmænd for Mangel paa god Villie og Sands
for Videnskabelighed, og gribe til den elendige Udflugt og bag
vaskende Forsøg paa at vildlede Opinionen, at beskylde dan
nede og talentfulde Nordmænd for Had mod alt Fremmed —
saaledes som Student Welhaven har gjort i sin Pasqvillade.
Det maa heller ikke være upoetiske Digtere eller udigterske
Poeter, som skulle dømme; heller ikke polemiske Digtere; ikke
Skjønaander uden Skjønsands; ikke floskulerende Dybsindige;
ikke dybsindige Nonsensialister; ikke phantasiløse Sværmere;
ikke Recensenter for god Betaling eller Anmeldere for gode
Ord; ikke Digtere for Souverainer i Guld; langtfra halvstuderte
Røvere; men heller ikke akademiske Tiaaringer, som efter en
maadelig Artium endnu ikke have klaret 2den Examen, saaledes
som Tilfældet siges med den polemiske Digter. Ingen slige
Folk maae være Dommere. Ingen Slige bør engang udpege
Dommerne eller hjælpe Hr. Boghandleren i Valget. Men de
omringe ham dominerende og dominerede. Ogsaa dette Lys
seer sine Straaler brudte af en ureen Dunstkreds. — ¦—
Etterskrift: Jeg er bange for at have fortørnet Boghandleren.
Dog var mit Raad velmeent, mine Vink, troer jeg, rigtige og —
jeg troer ligeledes — ikke unødvendige. Men kan hverken Dette
eller at jeg lider det splendide Exempel, han har givet sine Col
leger, fri mig for Fortørnelsen: saa kan vel heller ikke den op
rigtige Tilstaaelse, at jeg antager hans Souverains for at være
den Sol, som forjettes i den welhavenske Dæmring (endskjøndt
den upaatvivlelig er mere glimrende end man efter sligt Gry
kunde vente), frelse mig fra Fortørnelsens Udtømmelse. Thi
Souverainen byder,
og Blod og Blæk i tusind Strømme flyder".
Og — efter en Scene i et Stykke, som i den sidste Tid er kom
met paa vort lille Verdenstheaters Repertoire —
en vis Mand (?) sagde:
Min Mad du aad og mine Vine dråk du:
hvi siger du mig ei i Morgenbladet Tak nu?
Igaar man atter af min Ryg jo Remme skar.
For lunkne Venner ei mit Huus jeg aabent har.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
