Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 Artikler og småstykker
— et aarligt Deficit af henved een Million! Vi opfordre alle
gode Borgere til ikke i sløv Mismod at opgive Haabet, men
alvorligen at tåge under Overveielse, hvad der under saadanne
Omstændigheder er at gjøre; thi at der maa gjøres Noget, og
det snart, er dog vel en Overbeviisning, som maa bemægtige sig
Enhver. Det er især paa Stænderne vi maae stole. Vi ville haabe,
at de ville gjøre deres Pligt."
Ved lignende fortvivlet Finantsnød sammenkaldte man ogsaa
Notablerne (Stænderne) i Frankrig 1789. Paa disse stolede man
ogsaa der. At der maatte gjøres Noget var en Overbeviisning,
som hadde bemægtiget sig Enhver: — og — sandelig! — der
blev gjort Noget! I Danmark har man nu intet Norge mere, til
at dække saadant Deficit! dog gives der her en Dæmringstrop,
der seer med Længsel tilbage til disse ægyptiske Kjødgryder —
saafremt eller ikke Længselen er børstet af dem, ved Dæmrings
heltens Afbørstning i Kjøbenhavn!
Red.
[HUMANITET]
(Fortsættelse fra forrige No.)
Statsborgeren 1. nov. 1835.
Denne Behandling behøver ikke, for at vække billig Fortry
delse, at sættes i Forbindelse med de, det Vanærende ved Dom
men formildende, Omstændigheder, at Soelvold ved Andenmands
Forglemmelse blev udsat for, uden at give Møde eller fornødiget
Tilsvar, at lide den Dom, han leed; og at han, bekjendt med den
Fare, hvori han svævede ved Sagens Optagelse tildoms, for
gjæves opsøgte sin Modpart i hans Hjem, forat bevæge Denne
til at give sig Tilladelse til at foretage, hvad han endnu kunde
til sin Tarv. Omendskjøndt man kan have stor Grund til at
tvivle om, at dette var Morgenbladets Redaction übekjendt,
burde dog Tremarkstraffens Haardhed og det Meget, som Hu
manitet altid har havt at anføre imod dens sedlige Værd, afholdt
den fra en Adfærd, som vilde være übarmhjertig imod en fuglfri
Mand, ja netop i samme Grad unødvendig, upassende og
kastende Skygge paa sit Ophav som Soelvolds juridiske Neder
lag strækker sig, og som Opinionen bebyrder ham med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>