Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296 Artikler og småstykker
Umyndighed. Denne og den politiske Undertrykkelse viste sig
siden som gjensidig Aarsag og Virkning. Intet lægger denne
afskyelige Politik, — der i samme Mon, den har noget tilfæl
leds med, og i Maalestokken overgaaer den Grusomhed, hvor
med den bekjendte Caspar Hauser behandledes, har Krav paa
det aleuropæiske Publikums harmfulde Deeltagelse, — klarere
for Dagen, end alle de Besværligheder, som de norske Patrio
ters utrættelige Bestræbelser for at erholde et Universitet i
Landets Midte, mødte fra Regjeringens Side. Det var mere
Frygt under de daværende politiske Forviklinger forat Nord
mændene endelig skulde bryde overtvert, end Retfærdighed og
pligtmæssig kjærlighedsfuld Omsorg, som endelig i 1811 bragte
Magthavende til at give efter for det almene Ønske. Universi
tetet i Kristiania har dog næsten indskrænket sin hele Indfly
delse alene til at give de Embedsmænd, Landet behøvede, den
nødvendige Uddannelse; paa Skjønliteraturen har det ingen
direkte havt. Ingen fremhjælper den mindre end dets Lærere.
Den tæller ingen Lærestol mellem dets Kathedre, hvor alene
Fakulteterne, i strikte Bemærkelse, gjøre sig gjældende. Den
har udviklet sig fri, af egen Naturkraft, under de mest tryk
kende Omstændigheder saadan som den er. Til disse hører det
indskrænkede Publikum: det Indpas den danske æsthetiske
Literatur har faaet uden at nogen Reciprocitet kommer den
norske tilgode i Danmark; Anstrengelser fra dansk Side, hvortil
danske Boghandlere i Norge række Haand, forat tilbagedrive
den norske Skjønliteratur dels ved en affektert fornem Ringe
agt, dels ved de partiskeste Bedømmelser, naar Tausheden en
gang imellem brydes. Endelig bidrager ogsaa det mangelfulde
Befordringsvæsen og Landets mange afsondrede Egne sin Masse
af Hindringer til alt det, som den norske Skjønliteratur har
havt og har at kjæmpe imod. Den skulde ikke existere, dersom
Muserne ikke elskede Friheden saa høit, og dersom Tilfældet
ikke var, som det er, at Folket langtfra er fattigt paa Genier,
fast at Hansteens, Keilhaus, Abels, Dahls, Fearnleys, Wald,
Thranes og O. Bulls have Retningen udenfor Skjønliteraturens
Gebeet. At Folket er begavet synes ogsaa den særdeles store
Deel af norske Navne at vise, som glimre mellem de æsthetiske
Forfatteres fra de sidste Decennier af forløbne Aarhundrede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
