- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Artikler og småstykker, polemiske og andre 2 : 1833-1836 /
301

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Artikler og småstykker 301
af flere Indsendere dadlede, kun af Forfatteren selv forsvarede,
men ved Omtale allerede, hvad Indholden angaaer, hidbragte
Opsats, der gaaer ud paa intet mindre og forunderligere, end
at lovprise Institutionen af det danske Theater i det norske
Folks Hovedstad især som Dannelsesinstitut for den norske
Ungdom, som derved skal kunne vænne sig af med sit übehage
lige, raa og kantede" Modersmaal. Denne Anskuelse af en for
Hovedstadens Publikum, og gjennem det, for en Deel, for Na
tionen snarere fordærvelige og hæderløse, for ei at sige van
ærende, end nyttige Indretning gjør Forf. dristig til — ens med
dens mere dannede Indvaaneres — en Paastand, som naturlig
viis er übeviislig. Idetmindste har man endnu ikke seet Hæders
navne hverken før eller siden, undertegne den, hvilket derimod
er Tilfælde med den modsatte Mening: den, som er og maa
være Nationens, om den vil hedde og være en Nation, og som
enkelte Hovedstadlapsers ikke kan berøve det mindste af sin
Vægt.
Imidlertid gjorde Opsatsen det Indtryk paa mig, at jeg fry
dede mig ved at være hensat i Nationens Midte, omgiven med
og følgende dens Kjerne som sund og stor, at jeg indsaae det
lidet frygtelige i enkelte Maddikers Kryben paa og Boren i dens
Yderdele. Der høres ingen Meninger uden de anstaae Fornuften
og Nationalfølelsen. Didhen trænger ingen Røster, som saare
denne. Den norske Nation er et Folk af Bønder; — paa dets
vadmeldækte Hærder have disse leflende Attentater fra frem
mede Gjøglere eller enkelte forskruede Bænkehelte ingen Ind
flydelse. Jeg følte mig stolt som Bonde, som henhørende til en
Stand, der vil forblive norsk og hævde Betydningen og Navnet
af det norske Folk, om dets Sprog og Charakteer end forgik i
alle disse af Fremmede og Fremmedes Børn befolkede Kyst
byer, hvis Befolkning ikke forholder sig anderledes til det egent
lige Folks Masser, end disse Byer til det hele Land, eller end
den tynde (og uden synderlig Skade noget tilsmudsede) Skal
til Æggets Blomme og Hvide.
Jeg har selv med andre Bønder paa Markedsreiser havt An
ledning til at besøge Danskernes Theater i Christiania; men det
er aldeles ikke Overdrivelse eller Affektation, naar jeg siger,
at vi paa lidet nær forstode ikke mere af de fleste Aktørers

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:28:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/3-2/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free