- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Artikler og småstykker, polemiske og andre 2 : 1833-1836 /
333

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Artikler og småstykker 333
velsom tilforn og fremdeles stedse mere henvende Opmærksom
heden til almene Anliggender end til private. Disse Grunde
hensigte ikke blot Nytten, men ogsaa vor Fornøielse og fremfor
alt Retfærdigheden.
At de almene Anliggenders Skjøtsel tilsigter vor Nytte, kan
Ingen bestride; thi det gjælder jo vor egen og vore Børns Vel
færd, og eftersom den almene Velfærd er, saa bliver og den
private; og Ingen maa troe, at han eller hans Børn skulle und
gaae hvad almene Ulykker, der overgaae Fædrelandet, Men
Fornøielsen ved at betragte og overveje de almene Anliggender
er ikke mindre end Nytten. Med Fornøjelse betragte vi den
arbeidsomme Myre, den virksomme, kloge og arbeidsomme Bi,
og med Forundring see vi, hvorledes blandt disse Dyr alle
stræve for det almindelige Bedste; men hvad vise disse Dyr os,
som vi ikke i langt større Maal gjenfinde hos Menneskene? At
see et Folk, som udholdende arbeider for Almeenvel, at see de
mægtige Kræfter, som røre sig, at see hvor de stride eller sam
virke, at see hvor Retfærdighedens lille Hob kjæmper imod
Magtens Vold, hvorledes den stundom maa vige men aldrig ta
ber sin Kraft, hvorledes denne Kraft med hver liden Sejer for
øges, og omsider voxer til en Magt, som ingen formaaer at
modstaae — at see dette er dog det største Skuespil, som Jor
den opviser, og mangen privat Ulykke indsovner ved dette Syn.
Fader og Moder, Barn og Mage, Frænder og Venner gaae bort
eller vende os Ryggen, og Ulykken synes at bortmane os fra en
Jord, hvortil ingen Haand mere binder os: da er det godt at
vende sit Blik til det fælleds Fædreland, at kunne glædes ved
dets Velgang, eller føle sine private Ulykker at vige for Iveren
i at kunne bøde paa de almene.
Men mest af alt fordre Retfærdigheden af hver Mand Op
mærksomhed og Nidkjærhed for det almene Bedste; thi det
hedder: alt hvad I ville at Menneskene skulle gjøre Eder, det
gjører I og dem." Fordre vi for os selv Sikkerhed for Person
og Ejendom, saa maa vi og være rede til at forhjælpe vore Med
borgere dertil, endskjøndt Ulykken synes at ville gaae vor Dør
forbi. Al Uretfærd drager Ufærd med sig, men ingen i høiere
Grad end Koldsindigheden for det almene Bedste.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:28:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/3-2/0341.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free