Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 347
saadant Ja" ville vi fortælle, forat bevise, at diplomatisk Smi
dighed selv ikke ere vore Bønder fremmed. Ved Festen i An
ledning af Storthingets Aabning underholdt den artige Vært sig
med en liden Kreds Repræsentanter af Bondestanden, hvori
mellem ogsaa vor Mand. Samtalen faldt paa de Bevillinger,
som ere ivente for Marinen. De øvrige Bønder hørte temmeligt
passivt til, men med Forundring (fordi maaskee Nogle af dem
ikke kjendte Manden fra før af) hørte de ham med udtryksfuldt
Bifald sige: Ja Statsraaden har Ret! Statsraaden har skam
Ret!" Men da Statsraaden var vel borte, og de yttrede sin
Forundring for Kollegaen over hans livlige Udladelse, sagde
denne hverken meer eller mindre kloge end oprigtige Repræ
sentant: Aa, jeg meente s’gu intet med det." Dette Træk
skulle vi tro lægger vel saamegen diplomatisk Smidighed for
Dagen, som nogen Repræsentant eller anden ærlig Mand kan
behøve. Men godt var det ikke, om den var almindelig — lige
saalidt godt som om Heltemod eller mathematisk Lærdom var
det; thi sligt have vi seet fører alene til Slagsmaal. Derimod
bør den ikke mangle i Thinget, som behøver alle mulige Vaaben
for at forsvare en Post, som angribes paa saamange Sæt, ifra
den exsekutive Magts Viisdoms — dersom Gjentagelser sige
mere end det engang Anførte — vægtige moralske Vaaben og,
i uafbrudt Udholdenhed det paa Stranden tærende Hav lig
nende, Udvidelsesforsøg og ligeindtil de plumpe Hug af en
statsborgerlig Terrorisme.
[OM EN NY ABC]
(Indsendt.)
Statsborgeren 21. feb. 1836.
Skolelærerforeningen i Christiania har for saa lang Tid til
bage udgivet, til Bedste for en Skolelærerenkekasse, en A B C, at
man burde vente dette almindelig bekjendt, om ikke ved Præ
sterne, der i Almindelighed ikke gjør meget af Forandringer
selv til det Bedre, saa dog ved Tidenderne. Af Forældres og
Læreres egen Omhu for Opdragelsen kunde man ogsaa i denne
Henseende have noget at vente, idet det Spørgsmaal synes at
maatte Ugge enhver Fornuftig af dem nær: mon der endnu ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
