Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364 Artikler og småstykker
Ferdinand af Østerrige — om hvis Lande det ellers er ligesaa
lidt at sige som om de preussiske eller om de gode under
jordiske Træmænd Potuanernes — har endelig tilstaaet Unga
rerne Brugen af deres eget Sprog i deres offentlige Forhand
linger, hvilket har opvakt en almindelig Glæde hos dette livlige
Folk, der fryder sig mere end mange andre ved sin Nationalitet,
Det er ellers en Besynderlighed, som vi Normænd bør lægge
Merke til, at de nationalstolteste Folk ofte ere de allernøisomste
i sine Krav og besidde mindst at nære Nationalstolthedens
Frydruus med. Hundene ere ikke gladere i de Krummer, der
falde fra deres Herres Bord end Nationer ofte ere i smaae Ind
rømmelser, som de forlængst kun burde have spurgt sine egne
Ønsker om. Thi Nationer ønske aldrig noget übilligt, og som
oftest heller ikke mere end deres egen Magt kan give dem, naar
de ville det alvorligt. Fristaten Krakau er bleven besat af
Russer og Østerrig forat faa forjaget eller faa fat paa de polske
Flygtninge, som der havde Tilflugt. Dersom man oprøres ved
Jagtgrusomheden at skrue Vildtet ud, der er gaaet i Bjerg,
hvorledes maa da den almene Følelse være stemt ved hint
Foretagende? Alligevel fortjene Krakauerne selv ingen Med
lidenhed, dersom det er sandt, at de have givet de Fremmede
en Fest.
Sverig staaer paa det samme Ulykkens Trin, hvorpaa Regje
ringens übøjelige Uvilje mod enhver Forfatningsreform holder
det. Og at Norge nok ikke maa befinde sig paa nogen politisk
Himmelstige, maa man slutte af at den Constitutionelle" saa
flittigt kniber Storthingsmændene bag, (og det saa at Christen
sen skriger) uden at de derfor vise synderlig Lyst til at gjøre
Skridt fremad. Nu eller aldrig venter man imidlertid alle eller
de fleste af de mange unionelle Klagepunkter afhjulpne. Dette
er al den Reform, man med stor Beskedenhed venter. Om at
faae Kriminalloven istand, har man alt opgivet Haabet, saa
fremt enkelt Medlem ikke skulde vise Foretagelsesaand nok til
med Thingets Bifald at fremsætte den til Antagelse og under
give den Thingets Censur — hvilket maa gaa an, da den af
Forfatterne er overantvordet Almeenheden og er bleven cen
surert baade her og udenlands. — Vi bede om Forladelse fordi
vi nær havde glemt Danmark. De raa4givende Stænderforsam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
