Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 387
har ikke hørt, at Nogen har erklæret sin religiøse Følelse stødt
ved at dette højeste verdslige Anliggende udelukkelsesviis er
henlagt til Kirken. Man har taust erkjendt Hensigten dermed,
Moraliteten deri og Nytten deraf ; og til at vinde denne er ogsaa
Grundlovens daglige Skue i Kirken i høi Maade tjenlig, om
man end ikke vil paaberaabe sig den gamle Erfaring, at jevn
lige Sandseindtryk trænge ind i Sjelen. I vort Sinds Indre, i
vort Sjeletempel, i vort Hjertes Hellige ville vi at Kjærligheden
til Forfatningen skal boe, og noget bedre Sted have vi ikke for
selve vor religiøse Tro — skulde da disse ydre Templer være
for hellige til at opbevare og vise Folket denne dets Kjærlig
heds Gjenstand, som det skylder Pligter, hvis Overtrædelse
straffes fuldeligen saa strengt som Overtrædelsen af noget af
den hellige Lovs Paabud? Skulde Nogen alligevel hente For
argelse af en verdslig Lov i Guds Huus, da veed Proponenten
ikke bedre, end at foreholde ham det gamle Israel selv, hvor
den kirkelige og politiske Grundlov var een, opbevaredes i
Templet, og udgik i sin Anvendelse derifra. Men fornuftige
Folk vil han blot ærbødigst erindre om, at Grundloven ikke
af religiøse Grunde bør forvises Kirkerne, naar Valgakten der
kan have hjemme uden Anstød. Det Større bør ikke vige for
det Mindre, Hovedsagen for det Afledede og Underordnede.
Og saaledes kunde man vel fornuftigviis før indrømme Grund
loven, der hænger stille men betydningsfuldt paa sin Væg, end
Valgforretningen, der ikke altid har Rolighed som Bifortjeneste,
Plads i Kirkerne.
2. Holdes Valgforsamlingen i Kirken, vil Grundloven, der
ophængt, ingenlunde kunne siges at hænge der til Overflod.
Den har da Anvendelse til Tid og Sted.
3. Det er ingensinde overflødigt, at have Det for Øie, man
skylder Pligter og har at rette sig efter. Mindst kan dette siges
om en Grundlov, og det om en, der med saamegen Partiskhed
beskytter den herskende Kirke, og som altsaa alene paa Grund
af simpel Taknemlighed kan synes at kunne kræve sin Plads
deri. Men der er fortrinligere Egenskaber ved denne Grundlov,
som gjør den fortjent til den værdigste Plads, og nødvendigt
at den paa en saa talende Maade indpræges i Folkets Sind og
lægges det paahjerte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
