Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404 Artikler og småstykker
Aanden og dets Virkeligbliven. Det synes somom Begivenhe
derne, der afspeile sig i vor Sjel, have ligesom Stjernerne de
forskjelligste Ellipser at gjennemgaa. Nogle ere korte, andre
maaskee saa uhyre, at dette Livs Maal er for kort til at lade os
møde en og samme Fatumstjerne igjen. Men den gaar ikke bort.
Vi maa derfor ikke foragte Tanker, vi ikke altid kunne gjøre
os Rede for, og heller ikke Ord, som glide os fra Tanden. Hvil
ken Sky er der, som ikke har sin Betydning med Hensyn til
en Dags totale Karakteer og Vee eller Velgaaende? Hvilken
Dag uden Indflydeise paa det hele Aar? Æblet falder som et
übetænksomt Ord; dog veed Landmanden hvad Æblets Fald
betyder i Træets Liv, og en høiere Styrelse har forud indtaget
Übetænksomheden i sin Tankegang, og knyttet hiint Ord til sine
Konseqvenser.
Hvorledes? Kom ikke i mit Sidste min Tanke paa, talte jeg
ikke om, nævnte jeg ikke Maanen. Og nu (det var et Fatum af
ligesaa kort Bane som den indenjordiske Planet Nazars) og nu
er jeg allerede, siden den ildige Hielms flammespyende Udbrud
i Lagthinget idag om den Konstitutionelles übeviiste Beskyld
ninger om St.thingsmænds Deeltagelse i Kabaler, deran og til
mode somom jeg var falden ned fra Maanen; eller rettere sagt
— da der dog er et Haab igjen om at den Konstitutionelle endnu
kan komme som de Engles Hærskarer, der skulde udbrede sine
Vinger og bære den Nedstyrtende — jeg er deran og tilmode
som Nils Kliim mens han var underveis med Hovedet fore og
det brustne Toug om Livet. 0 ve, ve mig, om den Kst.nelle ikke
opretholder min saa ilsomt synkende Tillid, og nu griber med
kraftig Haand min brustne Tro! Mine Fienders Horn ville op
løfte sig; mine Venner være som Hjobs.
Om mig vil Tungen gaa som hvileløse Hammer,
og Spigerne, den slaar, er hvasse Epigrammer.
Jeg hænges op i Riim,
ned i min Æres Grav man haanende mig foser.
Jeg dratter som Nils Kliim
ned i et Helvede af fule Spottegloser.
Men hvad er dette for en Kleinmodighed? Afskyelig, siden den
røber Vaklen i Tilliden til den Kst.nelle- Jeg opdager den nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
