Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480 Artikler og småstykker
gange mere af de svenske Farver end af de norske, fortræffelig
skikket til at nære den simple Mands Vildfarelse, at Norge i
sidste Krig blev Sverig underdanigt og at vi nu høre til Sve
rige." Og om end Etterretningen om at den svenske Regjering
i den senere Tid endog er skreden til den fornærmelige Gjer
ning, at sætte den norske Rigsløve i Vaabenet paa svenske
Penge, ikke er trængt ned til Almuens Masser, saa er dog Meget
af hvad der daglig frembyder sig for dens Øine, saasom alene
det svenske Kongetal Carl den 14de" paa Fanerne, paa Byg
ninger, Uniformsager og Skillingerne, der løbe imellem Hver
mands Hænder, medens han veed at Norge aldrig har havt
nogen Række af Carl’er tilforn, særdeles skikket til at vedlige
holde slige baade beskjæmmende og skadelige Meninger. Den
17de Mais Festligholdelse og Tidenderne har vel ikke i ringe
Grad hemmet deres Tilvæxt og Udbredelse, men naar den
simple Mand seer de fremmede Farver paa Skilderhusene, La
vetterne, Embedsmændenes Kokarder og Adjudanternes Fjedre
naar de galoppere gjennem Gelederne paa Mønstringer, han saa
gjerne besøger: da er det høist naturligt, at Tvivi opstaaer hos
den, der mangler bedre Underretning, om det vel er saa rigtigt
fat med denne norske Selvstændighed. Svensken raa’er lei
mest ti Galin" tør vel være en Slutning, han kommer til, lige
som han i gamle Dage maatte sige det om „Juten." Men ingen
Vildfarelse kan vel være skadeligere. Folket maa ikke vænne
sig til en saadan Tanke som den, at Norge er afhængigt af
Sverige. Den maa ikke taales. Alene deri er Underkastelse,
som skulde forberedes af Folkets Fiender, ja ligesom komme
af sig selv, naar de mærkede at den taaltes, og at der intet
gjordes for at tilintetgjøre den.
Men overalt — ingen Vildfarelse maa taales. Den store
Mængde maa ikke overlades, som et Hav til Vindenes Spil, til
Indvirkningen af allehaande Rygter og hvad Efterretninger og
Begreber, der paa Maa og Faa kan komme til den. Og dette
gjælder dobbelt under vigtige Begivenheder, hvormed ingen
Mand bør være übekjendt og fremmed. Storthinget har erkjendt
dette ved at skjænke en almeenfattelig Storthingstidende offent
lig Understøttelse; og den offentlige Underviisning har, ved at
lade Hvermand lære at læse, sat Enhver istand til at faa paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
