Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
518 Artikler og småstykker
træffelig var skikket til at kildre hans Forfængelighed, var
maaskee det virksomste Middel til at lodde disse forskjellige,
ikke meget ædle, Metaller sammen. Hr. Motzfeldt havde før
været saa uheldig i Avisskriveri, at nogen personlig Kløe der
efter vel ikke kunde plage ham; men jeg antager at baade han
og Schweigaard gav ligesaameget efter for Fougstads brændende
Iver efter at see Værket istand som for den Trang til et Organ,
der var fælleds for Mennesker af deres Anskuelser. Fra hans
indknebne Hjerte udsprang Hovedkilden til den skidne Nil, som
danner dette Egoismens Delta (A)» hvis enkelte Sider, vi nu
skulle betragte.
Hr. Fougstad synes vi alt skulle kjende, og den Forfængelig
hed, som vi have omtalt, er virkelig ogsaa i den Grad en Hoved
side ved ham, at der kun bliver yderlig lidet tilbage for Op
mærksomheden. Alt øvrigt er saa uendeligt smaat hos ham, at
man, ved at undersøge denne Aggregation af Smaaligheder i
hans Væsen, trættes som ved at speide efter mikroskopiske In
fusorier i et Glas ureent Vand. Han er en af disse Dusinkarle,
som man kan gribe paa ethvert Gadehjørne, og endda iblinde
træffe flinkere Folk, der have gjort ordentlig Rede for sig i
sine Videnskaber. Han er et af disse blodløse Hjerter, disse
besynderlige amfibiekolde Gemytter, som vække Valenhed i
Fingerenderne naar man tænker paa dem. Hans Indre har en
uforanderlig Temperatur; og naar hans Tunge svadser, ligge
Følelserne lige übevægelige, og alle andre Nerver sove, paa
dem nær, hvis Traade ere nødvendige til dens automatiske Be
vægelse. Han er af disse ulykkelige Karakterer, der aldrig
naaes af nogen Straale af Livsfrohed og naturlig Glæde. En
tør og klangløs Latter er al den Vibration som ryster dette
Lædermenneske, naar noget gaar ind i eller lykkes hans Ær
gjerrigheds Kombinationer. Og disse krystallisere stedse og det
stundom i nok saa fantastiske Former, i hans kolde Indre. Dog
er han med denne uheldige Gemytsbeskaffenhed ikke ond; men
han hører til de Mennesker, som endogsaa gjerne ved Leilighed
vilde gjøre noget godt, forat forsøge om ikke dog dette kunde
volde dem nogen Glæde og lade dem føle den ukjendte Vellyst
af et varmt Boldskyl gjennem det forfrosne Hjerte. En Vellyst
siger jeg; men hvorledes kan den kaldes saa, naar han ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
