Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 13
selvstændigt Væsen, havt sin Ungdom og Manddom. Ikke saa
ledcs, at den var drengeagtig og ungdommelig i de tilsvarende
Aldre; thi den var altid stor i sine Udkast, og dette Menneske
har aldrig været Dreng eller Yngling, men altid en liden Mand,
altid med disse uelastiske, tørre Fibre i Hjertet, altid med dette
konstante, udviklede dominerende Organ. Men hans Forfænge
lighed havde, ligesom Ormen om Foraaret, en Tid smukkere
Farver, end disse Journalismens Sodtinter og denne Liberali
tetens affarvede Agricola-Toga, hvori den nu spanker om paa
vort Forum. Den karakteriserede sig en Tid som en sand Liden
skab for Repræsentation, en Sværmen for Deputationer, i sorte
Klæder og om muligt i Kareth, for Addressetaler og skrivtlige
Addresser o. d. Dette var dens Ungdom, der, som man seer
ikke manglede behageligt Fantasteri. Men den var for alvorlig
forat kunne i Længden ville nære sig med Sligt. Tidsaandens
Plebejismus tilbød kraftigere Næring. Med denne maatte den
amalgamere sig, og den Nederste paa de Stores Trappe vilde
vinde Betydning ved alt det Støv, han turde slæbe opad den,
og ved at være det Mellemled, som bandt Demokratismen til
dens Trin.
Dette er dens Manddom; eller rettere, i disse Ord omfattes
alle disse Overgange til den endelige Antagelse af en fibertør
Karakteer, som jeg gjerne vilde kalde dens Alderdom baade
fordi der er noget ærværdigt ved en fortsat Række av Anstren
gelser, og fordi jeg imaginerer mig, at om jeg ved et Slag paa
hans Hoved kunde faa hans Forfængelighed til at springe ud
personificeret ligesom Viisdommen i Minervas Skikkelse af Ju
piters, saa vilde den vise sig i Form af en af disse vindtørre,
sølvhaarede, dybtfurede, bøjelige, livlige, gamle, emigrerede,
smaa Markier, som i sin Tid vidste at gjøre de fortræffeligste
Miner til det borgerlige Antræk og de borgerlige Folk, de aad
med, og at vedligeholde Troen paa at de havde spillet en stor
Rolle i Verden og vel endnu kunde komme til, men at de overalt
havde erhvervet sig for megen sand Viisdom til ikke at flyde
ovenpaa den Bølge, som de ikke kunde knuse.
Man kan ikke før mærke paa Haardheden af et Kids Pande,
at det vil blive en Buk, end man af Fougstads Übøjelighed for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
