Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Menigmand 4 19
fra en anden Alder, hvorved intet andet er at gjøre end at
besee og henlægge dem. Sidste Storthing gjorde dette paa hur
tigste Maade, idet Forslagene til Forandringer i Grundloven
ikke engang sendtes en Kommittee til Behandling, saasom de
tilforn tilstrækkeligen vare drøftede og der ikke yttredes i
Thinget noget til deres Understøttelse. Men i Maaden hvorpaa
Hs. Majestæt tog dette op erholde disse Forslag ny og gjenop
frisket Betydning. Vi opdage, at den hele Spænding, som i de
sidste Maaneder er stegen indtil Bristefærdighed, skriver sig
fra disse Forslags Skjebne, navnligen fra dets, der gaar ud paa
at Ret skal indrømmes Kongen til at negte Storthingsbeslutnin
ger Lovskraft. Vi opdage i Hs. Majestæts Fortørnelse det samme
Hav reist i tordnende Drøn mod Klipperne, som i hine Forslags
idelige Fremsættelse stillere men uafbrudt lod sine Bølger rulle
imod dem. Og dette bliver kjedeligt i Længden, og kan nok
gjøre utaalmodig, Storthingets Handling aabenbarede at Klip
pen var uigjennemtrængelig. Og det er tungt at opgive et længe
fortsat Arbeide, et længe næret Haab. Vi vide det, Hs. Maje
stæt ansaa ikke alene denne sin Sag, men ogsaa sig selv for an
derledes behandlet end fortjent. Men de sidste Yttringer af Hs.
Majestæts Fortrydelse, fremkaldte nærmest i Anledning af Rigs
retten, der paafulgte Thingets Opløsning, oplyse paa det utvivl
somste, at Norges saavelsom Hs. Majestæts eget Forhold til
Sverig er den Aarsag, vi søge, Aarsagen, der ligger dybest: Aar
sagen til Forslagene: Aarsagen til den stedfindende onde For
ligelse imellem Normændenes Konge og dem eller deres Repræ
sentation, med hvem de naturligst maa gjøre Parti.
En Konge, der alene var norsk, en Konge saadan som vore
Hjerter og Øren finde en Vellyst i at høre dette Ord, vilde ikke
inden Riget eller i sin Stilling finde Grunde til at sætte sig i en
uafladelig Opposition med Folket om den dyrebareste Perle i
dets Frihedskrands. En saadan langvarig Blokade vilde blive
farligere for ham end om han forsøgte et raskt Stormangreb paa
enkelte Punkter i Konstitutionen. Ja selv om vi tænkte os denne
som hovedsageligen hans Værk, vilde Forsøgene paa at ændre
det gjøre en Ende paa Taknemmeligheden; og det kunde ikke
vare længe før han saa i hver Normands Rynker Einars brustne
Bue og fik høre Svaret fra Svollder: nu brast Norges Rige af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
